75 / 196
68
skab, andre varme Følelser for det almindelige Vels
Befordring, da de efter Indbydelsen indgik Forbundet;
og de vil vel ikke slippe det saa let. Alt for vel indse
de, bvor megen Magt Y p p i g h e d e n har over os, hvor
m e g e t Mo d e r og f r e m m e d e D a a r l i g h e d e r har gre
bet om sig, og at det derfor bør dem, som Mænd af
patriotisk Tænkemaade, at stræbe saa meget muligt er,
med forenede Kræfter at kæmpe mod Fordomme og
Drømmeværker og at rive sig løs fra det slaviske Baand,
som fængsler os.
Sig dem, min Ven, kun dette offentlig. Forsikre
Deres Medbrødre, at der gives Mænd paa Landet, der
ikke alene bifalde og prise deres store Forsæt, men
som endog ville gjøre sig en Æ re af a t tage deres
Love til Leveregler, naar disse en Gang komme for
Lyset. Overbevist om, at de svare til vort Ønske, gjøre
vi dem til vore og indtræde med Glæde i deres For
bund, dele vor Iver med dem og vor Lyst til at med
virke til den sande B o r g e r d y d s Udbredelse i Staten.
Jeg forbliver med megen Højagtelse osv.“
Medens den ubekj endte Brevskriver vedblivende er
saa overordentlig glad over Selskabet, fik det en mere
lunken Omtale fra en anden Side. Den 17. Juni ind
bødes til Subskription paa M i n e r v a , dette Tidsskrift, der
under R a h b e k s og P r a m s Ledelse skulde faa saa stor
en Betydning. Allerede i det første Hæfte (Juli 1785)
er Selskabet Gjenstand forOm tale; der gives et Uddrag
af Lovene, og Rahbek bemærker dernæst*): ,,Om vi for
resten ikke k lart nok have lagt dets egentlige Hensigt
for Dagen, da er det alene af Mangel paa nøjere Kund
skab derom, da vi ved Efterspørgsel ikke have kunnet
faa omstændeligere Efterretning, og selv ikke have den
Æ re a t være Selskabets Medlemmer.“
*) Pag. 111.