SelskabetForBorgerdyd

ker for den Tids Bebrejdelser, da lian med Fingerknæk

vil anke, og maaske for sildig anke, sin Daarlighed.

Sandelig, min kjære Ven! der hører meget til for

et ungt Menneske, at overvinde saa ganske sig selv, at

han kan besøge dette Slags Forlystelsessteder uden at

tabe noget derved. Thi at tænke sig ham saa stærk,

a t han blot for a t skjænke sig en Sindsrekreation væl

ger dramatiske Selskaber for alle andre Fornøjelser,

betrag ter dem i det øvrige for det, de ere, og lader

dem i ingen Maade henrive hans Hjærte eller berøve

ham hans brugende Tid, det er nok mere at ønske end

at haabe.

Men lad mig ikke komme for vidt ind i denne

Materie. Jeg har sagt, at Politikeren alene kan b e

dømme saa vel Klubbers som de dramatiske Selskabers

Nytte eller Skade, og jeg bør da og overlade dette Ar

bejde til ham alene. Det er kun egentlig B o r g e r d y d s

s e l s k a b e t s l y k k e l i g e F r e m g a n g , der har opfordret

mit Ønske og sysselsat min Pen. At se det komme

nærmere og nærmere til det Maal, det har foresat sig,

er en af mine sandeste Fornøjelser; og De tro, Højst

ærede! at jeg vilde agte mig det for en Ære, om jeg i

nogen Maade kunde bidrage dertil. — Jeg lover mig i

det mindste, og det paa sikre Grunde, at se dets Fuld

kommenhed i Møde. De Mæ n d , som have forenet sig

i dette store Øjemed, og som under B o r g e r d y d e n s

Fane holde fast ved sine Love og vise sig nidkjære for

deres Opfyldelse, de ere mig Borgen. Jeg kunde aldrig

tvivle om, at dette kun vilde koste dem en liden Over

vindelse at opofre en eller anden Vane eller T i l b ø j e

l i g h e d , som ikke kan tilfredsstilles uden paa den f o r

n u f t i g e Ø k o n o m i s B e k o s t n i n g , for at nyde en

s t ø r r e , en s a n d e r e , en v æ r d i g e r e Fornøjelse paa

B o r g e r d y d e n s hæderfulde Theater. — Nej, de følte

vist nok en anden Iver, da de indskrev sig i dette Sel-

5 *