73 / 196
66
gjøre sine Ting vel, og glemmer, at det har kostet ham
nogle Dages Opofrelse, megen Forsømmelse af hans
vigtigere Studia, for at vinde en Aftens Bifald over en
vel udført Rolle, som maaske aldrig tilkommer ham,
eller han en Gang skjøttede om at spille paa Verdens
store Theater. Jeg ser ham ganske beskæftiget, ganske
indtagen af disse vigtige Ubetydeligheder! Han, som
ellers har saa meget at bruge sin Tid og sin Flid til i
den alvorlige Cirkel, hvor hans eget og Statens Vel har
Fordringer paa ham. Hvad maa jeg nu dømme?
T h a l i a har vundet Sejr over Mi n e r v a .
Vor unge studerende er i Stedet for en Dyrker af
de Videnskaber, til hvilke han havde opofret sig, bleven
en Discipel af et Studium, i hvilket han dog aldrig sø
ger a t blive Mester. Forglemmelse af hvad han tilforn
har læ rt og Ulyst til at bevandre den Bane, paa hvil
ken han først havde begivet sig, forener sig om hans
Tilbøjeligheder. Den haahefulde unge Mand se vi nu
omvexle Gavnlighed med Fo rnøjelse, sand Flid med
ødsel Tidsfordriv, og de modnere Aar nærme sig, da
han, men maaske for sildig, beklager sin Tids unyttige
Anvendelse.
Men endnu en Ting er at befrygte: hvilke uforven
tede F ristelser lu rer ikke baade paa ham og den ellers
uskyldige Pige, naar de i Handlingerne udføre de almin
delige Elskovsroller? Hvor le t anfaldes det mere frie og
ubevogtede Hjærte. Passionerne sættes i Lue ved Kunst.
Men Natur bliver Natur, og denne kunstige Passion
gaar le t over i den virkelige og antænder ikke sjælden
den farligste Ild. — Jeg vil ikke tale om, hvor meget
slige Forlystelser koste vore Vilkaar. Den- uformuende
vil ikke gjøre det mindre end den formuende. Hvad
denne har Kræfter til, overgaar hins, og naar den første
kan le over sine Depenser, saa er den anden ikke sik