319 / 569
En Malajdrengs mærkelige Oplevelser
313
en var død, saa kom »Alle di Alle« til ham og spurgte,
om han havde stjaalet, bedrevet Hor, Mord o. s. v.;
var han skyldig, og dog med Munden nægtede det, saa
sagde dog Haanden ja, og i det øvrige vidnede Hjertet
de bedrevne, men nægtede Ondskaber. Vi troede, at
der var tvende Veje for et Menneske at vandre paa, den
ene Vej lugtede saa yndig og behagelig for Sanserne,
den anden derimod sur, bitter og ubehagelig. Begge
disse Veje stødte sammen til en Bro eller Gangsti, saa
smal som et Hovedhaar, hvorunder var et brændende
Baal eller Ild. De, som i levende Live har ladet sig
bedrage af de falske Yndigheder, har ingen Kraft til at
gaa paa denne snævre Sti, men falder ned i Ilden. De
derimod, som ha r foragtet disse Vellyster og har levet
uden Samvittigheds Anklagelse, kan gaa paa denne
Bro eller Sti. Vi troede, at »Alle di Alle« havde i Be
gyndelsen skabt tvende Mennesker, en Mand og en
Kvinde, hvoraf den ganske Verden ha r sit Udspring.
Vi havde ikke som her opbygte Kirker; men paa vore
Sabbater forsamlede vi os i et vist Hus, hvor vi øvede
vor Gudsdyrkelse. Vi har Lærere, som i offentlige Sko
ler lærer Ungdommen, men ingen ulærd maa tage eller
have nogen Bog. Vi havde og nogle Personer, som
kaldtes »Duccon«, det er paa Dansk Doktor; disse for
rette Omskærelsen, som skete i det 14. eller 15. Aar;
de, som var endnu uomskaarne, kaldte man »Capper«,
det er en Hedning; men de, som ved Omskærelsen var
indlemmede iblandt vort Folk, kaldte vi »Stammer«.
Jeg blev omskaaret, da jeg var paa benævnte Alder.
Vi har en stor Afsky for Fylderi og Drukkenskab, man
tror, at ingen, som lever til Enden udi saadant et Lev
net, kan vente Naade hos Qvasa, men ved saadant et
Levned kommer i den Ild, som man tror at være under
bemeldte Bro, hvor man tillige tror at være en Satan
eller Djævel. Ægteskabs Forening bliver ved Børnenes