320 / 569
314
En Malajdrengs mærkelige Oplevelser
Forældre aftalt og ved Lærernes offentlige Tale bekræf
tet, dog maa ingen indtræde i Ægteskab, førend de for
Lærerne har aflagt Prøve paa deres tilstrækkelige Kund
skab om vor Gudsdyrkelse. Ingen maa ved et Kys vise
sin Kærlighed mod noget Fruentimmer, ikke engang
en Søn imod sin egen Moder, eller Broder imod sin
Søster, endsige mod fremmede. Enhver Mand havde i
min By kun een Kone; men dertil var Fattigdom Aar-
sag, thi i de rigere Byer havde de saa mange, som de
kunde forsørge.
Der vokser paa vort Land alle Slags Spiserier (d.
e. Specerier), det giver Ris og Sukker af sig, og Folk
ernære sig af at dyrke Jorden. Vor rette Konge bor i
Byen Bantham , men vi er dog ikke sikker nogen Tid
for Krig, fornemlig af Hollænderne, og undertiden ogsaa
af andre Landets Konger, som altid søger mer og mer
at udvide deres Regering.
Saa snart jeg kom til den Alder, at jeg kunde be
stille noget, satte min Fader mig til at vogte Kreaturerne;
dette vedvarede til mit 15. Aar, da jeg kom til at fare
til Søs med min Morbroder, som selv ejede Fartøj; med
ham ha r jeg gjort tvende lykkelige Rejser, og vi skulde
nu tredie Gang sejle til Palambang for at drive Ivøb-
mandsskab, men paa denne Rejse overfaldt os en stærk
Storm, som i Nattens Mørkhed førte os paa en Klippe
midt i Havet, saa Skibet sloges i Stykker. Vi var
8
Mennesker paa Skibet, hvoraf
6
blev borte, iblandt
hvilke min Morbroder var, og antagelig er druknede,
men jeg tillige med en af Matroserne bjærgede Livet
paa et Vrag af Skibet; vi svømmede paa dette Vrag den
hele Nat, og om Morgenen drev vi ind paa den lille 0
»Lucapara«, som ligger
21/å
Mil fra Sumatra og 5 Mil
fra Banca; men vi fandt hverken Mennesker eller Fæ,
vi smægtede af Hunger og Tørst, begyndte straks at
lede efter Vand, som vi og fandt, men de 3 første Dage