397 / 569
Københavnere i Udlandet
391
skrive Dig, hvorledes det gik til. Folket havde hele Afte
nen skareviis draget til hot. des affaires étrangères, og
raabt à bas Guizot, men uden at genere den der station-
nerende Carré af Liniesoldater, som ogsaa roligt støttede
sig til deres Bøsser — jeg selv havde Kl. 9 været derhenne
med 2 Damer, og syntes alt var meget pænt. Kl. lO1^ kom
jeg fra en Patient i rue de Clichy, gik gjennem rue Cau-
martin, som munder ud ligeoverfor nævnte Hot. des aff.
étr., for at gaae den nærmeste Vei hjem, og stod omtrent
3 Minuter for [at] see paa en Trop af Folk, Nationalgar
dister, Gadedrenge, Kjæmpere fra Barricaderne i rue Si.
Denis, som kom derhen med en 3farvet Fane og nogle
Fakler, da pludseligt uden at der blev sagt et Ord, en dob
belt Fronteild knaldede lige ud mod den Side, hvor jeg
stod, et frygteligt Hyl hørtes, rundt omkring mig saae jeg
Døde og Saarede falde, jeg selv blev revet overende af de
Flygtende, tabte min ila t og mine Briller, i omtrent 10
Minutter marscherede det franske Folk over min Paletot,
som om det kunde være et Stuegulv, mine Buxer revnede
over Knæene; ved et kraftigt Ryk reiste jeg mig i et sk ræ k
keligt Raseri og rendte barhoved ned af Chaussée d’Antin,
hvor jeg fik en Hat af en Mand, som havde taget en Re
servehat med sig, nu render vi til Nationals Bureau, raa-
bende med Fortvivlelsens Stemme aux armes, on nous
égorge — og Revolutionen var begyndt. Stormklokken
ringede hele Natten, Barricader reiste sig hver 50 Skridt
og Louis Philippes Regimente var forbi. Den næste Dag,
hiin evigt mindeværdige 24. Feb. maatte jeg for at see til
min Patient Grev Holstein *) klavre over en utallig Mængde
Barricader, bestandig hjulpet af de bevæbnede Kjæmpere
— jeg saae den révolutionnaire Armee, bestaaende af ben
ved 20,000 Md. marschere mod Tuilerierne under Anførsel
af den bekjendte Lagrange, jeg saae Tuilerierne tagne og
x) Den senere K o nseilspræ sident G rev H olstein-H olsteinborg.