399 / 569
Københavnere i Udlandet
393
hob forlangte, at den røde communistiske Fane skulde be
vares — je n ’adopterai jamais le drapeau rouge; le drapeau
tricolore a fait le tour du monde sous la république et
l’empire, le drapeau rouge n ’a fait que le tour du champ de
Mars, trainé dans les flots de sang du peuple. Kort sagt jeg
er uhyre glad ved at have været tilstede ved og inde i den
største politiske Begivenhed i vort Aarhundrede — . . .
Paulli som sidder og vrøvler hos mig, beder mig at slutte
saaledes: Og saaledes, min kjære David, viste det franske
Folk Louis Philippe, hvor Du kjøbte Øllet.
2
.
P aris 5te M arts [ 1 8 4 8 1.
Det gjør mig særdeles ondt af Dine 4 sidste Breve at
see, at Du har været i nogen Angst og Uro for min Skyld
— jeg kan godt begribe, at man, naar man ikke har seet
en Revolution og hører alle de Historier, Aviserne og Ryg
terne fortælle, at man da er angst for dem, som man elsker
saaledes som vi Brødre elske hinanden — men jeg kan
ikke begribe, at man, naar man afsender sin Angst dagligt
pr. Post, ikke tillige frankerer bemældte Angst, da natur-
ligviis min Smerte over de (forresten ikke talrige) Offere,
som Frihedens Fødsel har krævet, min Smerte over den
Angst, mine Kjære nødvendigen har været i, og mit Raseri
over at have tabt Hat og Briller, og revet Buxerne itu —
naturligviis alle dagligen blive forøgede ved hver Aften at
maatte give min Portner en F rank for en ufrankeret
Ængstelighed. .
Dog vi ville nu tilsidesætte Løier og Narrestreger for
alvorligen at betragte de alvorlige Begivenheder, hvortil vi
heldigviis ere kaldede som Vidner. Vi har seet, at Konge
magten i meget kloge, men uærlige Hænder ikke kan
skaffe Nationerne den moralske Udvikling, og Personerne
den Sikkerhed, som begge med Rette kunne kræve af en
Stats-Styrelse — der kommer et Moment, hvor Folkets