Københavnere i Udlandet
395
Magter ville enten anerkjende Republiken og det har
Schweitz, America og (saa godt som) England allerede
gjort, eller de ville holde sig i Skindet, og ikke vække den
furia francese, som engang tidligere har oversvømmet Eu
ropa. Deraf lidt efter lidt tilbagevendende Fred, Handelens
Opblomstren paa ny, Kunsternes og Videnskabernes Flor
etc. Her har været 2 store Fester, som jeg begge har bi-
vaanet, en til Ære for Armand Carrel, hvor Armand Mar-
rast, Medlem af den provisoriske Regjering, holdt en meget
smuk politisk Tale, som blev meget brillant optaget, der-
paa holdt Em. Girardin, der, som Du veed, slog Carrel
ih je lx), ligeleds en Tale, men som var opskrevet og derfor
ikke gjorde synderligt Indtryk. Den anden Fest var igaar
for de i Febr. Revolutionen faldne, og saae jeg der fra
Vinduerne af en af mine Bekjendte paa boulevard St.
Denis et Tog af maaskee 200000 bevæbnede drage forbi,
Linietropper (af alle 3 Vaabenarter), Nationalgarde og de
ny indrullerede (30000 Mand) og saae jeg heraf, hvad en
fransk Armee vil sige; den nøiere Beskrivelse over disse
Fester vil Du læse i Aviserne. Mich. Goudchaux, den nye
Finansminister, en meget rig jødisk Banqier og bekjendt
som en af de hæderligste Mænd i Paris, forresten en smuk
elegant Mand paa 48 Aar, synes næst efter Lamartine at
være den, man er mest fornøiet med. Theatrene gaae
deres jævne Gang, kun forlanger man stadigt mellem Ac-
terne Marseillaisen, som jeg har hørt synge af Grisi —
imidlertid taler og tænker intet Menneske i dette Øjeblik
paa andet end Politik. . .
') Jo u rn aliste n A rm an d C arrel blev i 18 3 6 h a ard t saaret i en
p o litisk Duel med Ém ile G irard in og døde to Dage efter.