MælkerietEnigheden

havde ikke megen Uddannelse overhovedet, og slet ikke forret-

ningsmæssig.Men han var en selfmade Mand, med ualmindelige

Evner, klog og besindig og med en solid Dømmekraft. Man har

det Indtryk, at han gik meget nødigt til Værket. Han havde

vist, at han kunde organisere Arbejdsmændene, men Koopera

tion, som han til Nød kendte af Navn, hvorledes vilde det gaa?

Og saa viste det sig, at denne store Agitator, som han var, til

lige forstod den Kunst at faa et kooperativt Foretagende til

at gaa. Det skal villigt erkendes, at han og Arbejdsmandsfor

bundet ikke var saa heldig med Overtagelsen af Svendborg

Margarinefabrik. Men det gør ikke hans Ære af »Enigheden«s

Sukces mindre.

Og Ære tilkommer han. Der er ingen Tvivl om, at da Selskabet

først var en Kendsgerning, blev Læsset i høj Grad trukket per

sonligt af Formanden Lyngsie. Det var ham, der maatte klare

Grejerne med de Haandværkere, der var Leverandører, men

ingen Penge kunde faa. Det var ogsaa ham, der maatte skaffe

Penge. Skønt han var en af de haardeste Polemikere og An

gribere i vort Land, havde han en sjælden Evne til at

vinde

Mennesker.

Og det reddede »Enigheden« i de første Maaneder.

Men han ejede ogsaa Klogskab og Fremsyn. Han saa, at »Enig

heden«, hvis Foretagendet skulde staa helt alene, vilde blive en

lille Vantrivning uden de store Fremtidsmuligheder. Dristigt

og hensynsløst indledede han Forhandlinger med et »kapi

talistisk« Selskab og gennemførte trods forbitret, ja næsten

hadefuld Modstand paa Generalforsamlingen Samarbejdet med

Det danske Mælke-Compagni.

Som han var i denne Situation, har han i Aarenes Løb været

»Enigheden« en god Mand. Hvis dette Selskab skylder nogen

Enkeltmand noget, er det Lyngsie. Og det skylder ham den

højeste Anerkendelse og den varmeste Tak. Uden ham vilde

»Enigheden« ikke være blevet det, den er.