som jo kræver særlige hygiejniske Foranstaltninger, og Me
ningen var her at fremstille den fineste og reneste Børnemælk
og at gøre den store Gaard til en Mønstergaard, et Eksempel
til Efterfølgelse.
Ideen var utvivlsomt Lyngsies. Og i hvert Fald greb han Tan
ken, og det var i Virkeligheden ham, der med sit personlige
Initiativ og sin uhæmmede Opgaaen i denne Virksomhed kom
til at præge Livet derude. Der forestod naturligvis et mægtigt
Arbejde med Ombygning og Indretning af Bygningerne til det
specielle Brug. Derefter skulde der skaffes en specielt udvalgt
Besætning, som var kontrolleret i Generationer, tuberkelfri
i fem Led og meget andet. Det hele kom til at staa i over
1 Million Kroner.
Men da Lautrupgaard, godt tre Aar efter Overtagelsen, kunde
indvies Søndag den 28. Juni 1925, var den ogsaa i Orden som en
virkelig Mønstergaard. Indvielsen fejredes med en storstilet,
lidt demonstrativ Fest. Det var netop tre Uger efter, at den
store Arbejdskamp var sluttet.
Festen indledtes med, at Lyngsie personligt hejste Flaget,
Kammersanger
Einer Forchhammer
sang Solo, og Aakjærs
»Havren« blev sunget af Forsamlingen. Endelig serveredes der
»Frokost, udelukkende af Gaardens Produkter«, og senere »gør
de Besøgende sig iøvrigt Landlivet behageligt« - som det hed
i
Festprogrammet.
Lautrupgaard var indviet, og det skal erkendes, at det var en
flot Gaard. Et Billede af, hvordan denne Mønstergaard var ind
rettet, gives ikke bedre end ved at aftrykke en lille Pjece, som
»Enigheden« udsendte, vel ikke skrevet, men sikkert i høj Grad
inspireret af Lyngsie, saa vist som den i sin højtsvungne, men
friske Stil næsten ordret giver Udtryk for hans Mening med
Gaardens Erhvervelse. — Det hedder deri:
44




