121 / 259
L A N D V E J E
117
Green“ som eksempel på clet offentlige pladskrav i det lille samfund. „Monumental
P ladskunst“ er et berettiget navn, som forklarer de åbne pladser i de historiske
byer. De var oprindeligt anlagte uden hensyn til færdsel eller markedsdrift, men
under den stigende færdsels tryk er de efterhånden taget i brug som sammenknyt
ningspunkter for omnibus, sporvogns og rutebiltrafiken. Der er da god grund til at
tage varsel heraf og fortsætte systematisk med forberedelse af færdsels „subcentre“
efterhånden som forstadsbebyggelsen breder sig. Der er jo særlig gode grunde til
spredning af monumental pladskunst over storbyens ydre kvarterer. Det gamle
by ting med stene sat i ring om et skyggefuldt træ i landsbyen, er et motiv, som det
er værd at bevare i byplanen.
E t brud på de overlevede fredningsideer forårsaget af den stærke nutids
færdsel må også forberedes og det er fjernelsen af det blodige vejtræ. Vejtræet på de
v ig tig ste færdselsveje i nærheden af storbyen, må enten flyttes til en sikker afstand
fra vejbanen eller tages helt bort. Der knyttes en god del af sentiment til denne
enkelhed i byplanen, og gamle træer vedligeholdes med omhu og kærlighed, hvilket
kun er prisværdigt, men vejtræet har alt kostet for mange menneskeliv og vil kræve
et stigende antål i fremtiden, hvorfor det er nødvendigt at forberede bestemte regler
for dets plantning og vedligeholdelse, passende for de moderne færdselsforhold.
E t middel til bekæmpelse af færdsels gruen har man desuden i
paralelle gade
anlæg.
Langs nye hoved færdsels veje bør anlægges to paralelgader, dels for at af
laste hovedgaden, dels for at frembringe øget parkerings grund. Dette er en sag,
som der ikke for ofte kan henledes opmærksomheden på, og det er nærmest en sag
som vedrører stads ingeniørens virksomhed som en grundregel, der naturlig må
følges ved fremtidige anlæg af vigtigere færdsels linjer.