122 / 259
BROER
Broen er jo egentlig en part af vejen eller strædet, idet den forbinder to vej-
stykker, men den spiller i monumental henseende en ret selvstændig rolle som en af
stedets — byens eller egnens — seværdigheder. Den skiller sig derfor med hensyn til
tekniske og kunstneriske detailler så afgjort fra gadebygningen, at det af praktiske
grunde er nødvendigt at underkaste den en særlig behandling.
Broen har alle sine dage været en yndet genstand for den monumentale kun st
ners kærlighed og har derved erhvervet sig en egen historisk stilling såvel i sin al
mindelighed som i sit forhold til de skiftende tiders estetiske sans og kultur; så
meget så, at dens internationale historie er en slags kulturhistorisk parade. Men i de
nyere tider, siden indførelsen af stål som bygningsmateriale, og siden jernbanen har
øget kravene, der stilles til dens styrke og brugbarhed, er der bragt forstyrrelse i den
historiske udvikling; navnlig ved, at de økonomiske og tekniske hensyn har lagt
brobygningen ind under den mere materialistiske ingeniørs videnskabelige gerning
og har trængt kunstneren i baggrunden. Ved tilfredsstillelse af den ny tids stor
slåede krav er der da fremstået en række konstruktioner, hvis former, ved udeluk
kende at bestræbe sig for at løse de økonomiske krav — de lavest mulige omkost
n inger— har virket nedbrydende på det populære skønhedskrav. Der er imidlertid
nu hengået så lang tid siden denne periode begyndte, at architekten har kunnet
sunde sig på forholdene og har fået øjnene åbnede for de tekniske kravs muligheder
og har kunnet sætte sig i stand til at forme sine forestillinger— sin kunstneriske sans
— efter materialernes kunstneriske muligheder og er bragt til at skønne, hvorledes
muligheder tidligere har været omgåede og underkendte eller misforståede.
Vi har hertillands været forskånede for de mest skæbnesvangre erfaringer eller
lærepenge, fordi vore økonomiske forhold har tvunget os til at begrænse vor virk
somhed til de mindre opgaver. Men v i står dog nu for første gang i vor samfærdsels
historie, overfor forslag til opførelse af brobygninger som v il sætte særligt præg på
det danske landskab på afgørende steder. Vi har vel tidligere bygget større broer —
Limfjordens og Guldborgsunds— men det var før de kunstneriske krav til konstruk
tionen kunde formuleres eller erkendes. — Nu er det Lillebelts, Ny Limfjords og
Storstrøms broerne som kalder og nu kan kravene til en kunstnerisk tilfredsstillende
løsning af opgaverne stilles og bør stilles; ti disse brobygninger er i virkeligheden
arbejder som enten vil forskønne eller skamskænde, enten højne eller sænke den
landskabelige værdi af egne som danner de mest befærdede sammenknytningspunk
ter mellem landsdelene; og punkter, hvor broforbindelser er påtrængende nødven
dige. Broer på disse steder v il få en så dominerende beliggenhed, at en større del af
den civiliserede verdens opmærksomhed vil blive rettet mod dem; og store broer
som disse er, v il selv om de ligger fjernt fra den by, det markedscentrum, de tjener
som færdselslettelser for, alligevel være en sag som vedkommer bybyggeren og b y
planlæggeren; ikke alene fordi der mellem deres og byens færdselsmidler er et be