123 / 259
L A N D V E J E
119
stem t slægtskabsforhold, som ikke kan eller bør tilsidesættes, men også fordi deres
opførelse v il give impulser og paralleler til byens brobygning. Navnlig er Lillebelt-
broen af betydn ing for hovedstadens forbindelse med landsdelene, og selv om den
kun kan siges at danne et fjernere led, er den dog part af en hovedfærdsels linje for
markeds driften mod vort nationale midtpunkt.
Den officielle fremgangsmåde i den lange forberedelses tid, medens de nævnte
v ig tige brosager forberedtes og overvejedes har været dikteret af den økonomiske
sædvane med stræb efter at skaffe det billigst mulige forslag tilveje. De har gennem
gående været behandlet som materielle ingeniørspørgsmål. Hvis nogen har tænkt
på, at estetiske synspunkter burde tages så har dette formentlig kun været tænkt
som krav på udsmykning med portaler eller ornamentale gitre, kort sagt med under
ordnede detailler; medens det egentlige monumentale krav på kunstnerisk helhed
og harmoni med de landskabelige omgivelser, ikke så vidt det kan mærkes, er kom
met til orde.
Hvis vor hovedstad, for at tage et eksempel, stod overfor den opgave at skulle
bygge en domkirke som centrum for folkets religiøse liv, og man så vilde foreslå op
førelsen af en simpel hal af jernbeton fordi dette vilde være den billigste løsning af
opgaven, så vilde folket kraftigst mulig protestere, fordi man gennem kulturudvik
lingen har tilvejebragt monumentale bygninger, der som kultur mindesmærker sæt
ter mærke og spor i verdenshistorien, for kirkeligt brug; og man vilde finde sig be
skæmmet ved at svigte disse forbilleder. Men spørgsmålet taget i sin almindelighed
om krav til monumentalitet for fremragende brobygninger, er næsten lige så afgjort
besvaret og folkelig erkendt som for kirkelige eller verdslige bygninger af national
betydning. Usikkerheden i spørgsmålet, som har v ist sig ved manglen på bestemte
offentlige krav til broarchitekturen er som anført begrundet i, at indførelsen af de
dristige stålkonstruktioner, som har givet statikken en hidtil ukendt indflydelse på
konstruktionernes form og en tid har udelukket architekterne fra deltagelse i de
store brospørgsmåls løsning. Ikke just derved, at de ikke er spurgt tilråds, men
mere fordi de har stået uforstående overfor det ny, der så afgjort og væsentligt ad
skilte sig fra de tilvan te estetiske maksimer.
Imidlertid er der i samfund med en stærkere og mere storslået udvikling end
vor, ved samarbejde mellem arehitekt og ingeniør, eller ved det heldige og sjældne
tilfælde, at den ledende ingeniør har været i besiddelse af sans for monumentale
krav og former; eller endelig ved det rene tilfældes gunst; opstået en række brobyg
ninger, som har beriget kulturen med ny til øjemedet svarende former. Der er så
ledes i England: Britannia, Firth of Forth og Towerbroerne; de amerikanske East
River broer og kapt. Eads Mississippi bro, samt de tyske „buestrængs“ broer over
Ej der kanalen. Brobygninger som står så meget skarpere frem i historiens perspek
tiv , som en stor mængde overordentlig grimme og uheldigt anbragte brobygninger
er skabte ved hvis opførelse rent økonomiske og materialistiske krav har været ene
rådende. Broer som skæmmer omgivelserne og råber for ombygning; af hvi ren
grund livslængden af disse konstruktioner har vist sig forbavsende kort og derved
indirekte forbavsende kostbare som vejforbindelser.
For os er det navnlig Lillebeltbroen, som stiller bestemte, af omgivelserne
tydelig t prægede krav, til os om monumentale former, idet denne forbindelse mel
lem Jylland og Fyen tillige vil blive som en portal for sejladsen gennem beltet. \ e d