157 / 259
L A N D V E J E
153
Irresistible, Triumph, Dreadnought, Vengence o. fl., hvilket forklarer, hvorfor vore
skibsnavne har været så tamme siden den tid. Det er virkelig på tide, at v i tilbage
erobrer noget af denne navneskat; v i har god brug derfor. Som et bevis på, hvor
ledes man derovre fremturer i benyttelsen af det gamle krigsbytte tjener navnet på
en ny bred færdselslinje i London, den kaldes „K ingsway“ istedet for „Royal
Avenue“ . Begrebet kongevej fandtes ikke i England før danske tiden og v i synes i
den nyere tid at være tilbøjelige til at sende dette fyndige navn t il museet for old
sager, måske fordi det nu må betragtes som et engelsk navn. En del af vor kongevej
benævnes nu Vesterbrogade, Frederiksberg Bakke og Roskildevej — et veltalende
tilbageskridt. E t pudsigt tilfæ lde kan her noteres: en af Gammel Kongevejs for
længelser kaldtes tidligere Klammerivej, men da man begyndte at bygge villaer dei,
generedes man af navnet og vejen blev omdøbt til Peter Bangs Vej. Så kom nairen
derud og sagde, at de havde været i klammeri, men nu havde de fået bank. Så blev
man ked af det og søgte ny navneforandring, hvilken nægtedes, men dokumenterne
kan søges i Frederiksberg Sogns arkiv.
Men gadenavnets vejvisningsævne er dog ikke tilstrækkeligt til at opfylde
* øjemedet, før husnummeret kommer til, og forskellige ny byer med „civic bev id st
hed“ har gjort forsøg på at etablere husnummer systemer af større vejvisningsævne,
men in te t er fuldkomment her på jorden— endnu da ik k e—. Jeg husker endnu den
tid , da Københavns huse bar tavler som oftest sorte med angivelse af ejendommens
matrikulnumre, hv ilke gennem delinger og sammenlægninger med andre ejen
domme, ofte ret indviklede, var ganske upraktiske som vej visningsm iddel. Men
byen var jo ikke ret stor, så nøden var ikke så følelig; men så kom „efter kolera
tid en“ den ny tid med vandværk, gasværk, gadeskilte og husnumre; omtrent sam
tid ig med de første sporvogne. Det var store fremskridt, indenfoi voldene, men med
førte adskillige urbane børnesygdomme som sløjfning af voldene og erobring af
landdistrikter. Postadresserne var da ikke længere „næst Jacob Skomagers“ , eller
„to døre fra gadeposten“, men gadenumrene var alligevel en for primm v reform og
giver kun ringe ide om hvor, i hvilken retning og hvor langt borte en givet adresse
skulde søges og disse mangler bliver selvfølgelig mere følelige efterhånden som byen
vokser sig større.
I de nybagte, men hurtigt voksende amerikanske byer har man anvendt for
skellige nummererings systemer. I Chicago har man således draget en linje fra vest
til øst gennem byens centrum og derfra nummereret husene, nord, syd og vest efter,
uden hensyn til gaderne, men rettet efter afstanden med 800 numre pr. „statute
m ile“ = 1,6 km. I en anden by har man taget urskiven til mønster og inddelt byen
i 12 distrikter, radielt formede fra centrum og da føjet sectionens nummer til gade
numret. I en anden igen regner man efter vindhjørnet, eller rettere sagt, man har
taget kompasset som mønster, hvilket dog har gjort adresserne v idtløftige og v e j
ledningen besværlig. Der er nemlig det forhold, at byerne er udlagt i firkanter efter
skakbræt mønstret og derfor vanskelige for tilpasning til cirkellinjerne.
Postkredse og husnummer system bør imidlertid stå i nøje forbindelse med
hinanden og postkredsenes grænser falde sammen med byens andre inddelinger: or-
valtnings-, politi- og retskredsenes grænser; for at danne et til det daglige
i v s
trav
svarende ensartet vejvisningssystem . Yindhjørnerne hai m indie at betyde fo
den retning, skønt også dette har sin værdi for orienteringen, men det kan undværes,
Bb. 20.