163 / 259
E j er jeg alf eller søn aj aser
eller af vise vaner, skønt ene jeg kom
over flammende ild eders sale at se.
Skirnesmdl.
En ny tidsalder er oprundet for kulturen ved adopteringen af luftskibet og
flyvemaskinen som færdselsmiddel. Med store forventninger blandet med bange
anelser, skuer vi fremad mod det ny led i rækken af midler for tilfredsstillelse af
markedsdriften; og med forventning om omvæltning i begreberne om afstande og
tid i fremtidens færden, eller anelser om skæbnesvangre indflydelser på byens plan,
liv og udseende. Verden bringes jo som den gammelkloge siger ud af lave ved dette
færdselsmiddel. Tænk hvilke lange tidsrum der forløb mellem opfindelsen og anven
delsen af de ældste færdselsmidler: fra fodgangen til hesteryggen og fra hesteryggen
til vognen. Og tænk så hvor længe den sidste af disse perioder varede før vor tids
voldsomme omvæltning bragte dampmaskinen, dampskibet, sporvognen, automo
bilet og i tilg ift elektricitet, telegraf, telefon og trådløs og nu på toppen af alt dette
radio og luftskib. Skal der efter denne opfinderstorm komme en reaktion? Skal den
hvide race trods denne, se sin civilisation forstyrres og gå i kommunistisk dvale på
lignende måde som den gules og brunes, gennem plebokratisk „socialisering ; så
kan man vel nok sige, at den synker i hiet under et fyrværkeri af genialitet og en
explosion af dådskraft, anvendt i forkert retning. Den civiliserede verden v i nu
lever i, har lidt af langvarige krampeanfald af sociale, økonomiske og æstetiske ud
skejelser, hvisvarighed ikke har kunnetberegnes, men hvis sløvende virkninger vi
ser; og spørgsmålet må derfor nu være om v i i de store opiindelsei som ei kommet
i slu ttet række, skal se varsler om en end mere strålende fremtid, eller en opmaich
mod Armageddon?
Men ikke desto m indre— onde eller gode varsler v i har fået disse rige midler
til tilfredsstillelse af den medfødte, og den af kulturen udviklede samlings og mar
kedsdrift, til fremme af storbyens vækst og betydning. Vi må vel derfor vænne os
til brugen af dem og anstrænge os efter ævne for at forstå dem og anvende dem til
fuldkommengørelse af tidens civics og markedsformer. Ubundet af gader, stræder
og v e j e— landveje og vand v e je— er dette luftens det nyeste færdselsmiddel. Men
samtidig er det dog også en trusel mod disse, mod sikkerheden både tillands og t il
vands; skønt det også samtidig i noget mere gavner sikkerhedsfølelsen i begge i d
ninger. Det spørgsmål som mest direkte interesserer os her er, hvilken teknisk ind
flydelse v il luftfarten have på byplanlægningen? Svaret v il afhænge af i hvilken
udstrækning det v il blive beny ttet, og dette igen af, hvorvidt det i længden vil svare
til de stærkt spændte forventninger. Et synes sikkert og det er, at dets krav til by
planen v il blive indskrænket til tilvejebringelse af flyvepladser og stationei ellei
landinger. Egentlige veje, i den forstand v i er vænnet til at tage dette begi eb, blivei
der vel ikke tale om, men rutekort vil sikkert blive udarbejdede og afmærkede foi