164 / 259
160
L U F T V E J E
natlig flyvning. Fordelene ved luftfærdslen ligger jo i muligheden af at kunne følge
den lige flugtlinje mellem to punkter uafhængig af banede og ubanede land- og
vandveje, og i den større hurtighed, som kan nås. Farerne består i den uven te t store
vægt af maskinerne som afstedkommer ulykker ved indtræffende uheld, sam t ved
anvendelse af brændbare let fængelige æmner for maskinkraftens tilvejebringelse.
E t aeroplan svæver over en by , et uheld indtræffer og det styrter ned i et med m en
nesker opfyldt lokale som pludselig indhylles i flammer. E t andet falder ned i en
kornmark, hvor tilstrømmende nysgerrige baner sig vej til u lykkesstedet nedtram-
pende markens grøde. Det er jo netop det særegne ved dette færdselsmiddel, at
ulykker voldes med skader af større omfang end de færdende er istand til at bære
ansvaret for. Faren ligger måske endda ikke så meget i den direkte skade som i ud
viklingen af en hensynsløshed som
kan
blive følgen af de uafværgelige uheld. En
skæbne som det forøvrigt deler med automobilet og motorcyclen, til en vis grad da.
Brugerne af disse færdselsmidler får uvilkårligt en følelse af at tilhøre en overklasse,
medens de andre er nødsagede til at finde sig i de ubehagelige følger. Denne tilstand
kan næppe ændres eller afværges, men at finde midler til dens neutralisering bliver
ve l en opgave byplanlæggeren må sysle med: finde veje for den hurtige trafik, for
adskillelse af trafikens grader og lovregler for begrænsning af farlige færdselsmåder.
Man har i lang tid arbejdet på udvikling af et ny t princip i flyvemaskinernes
konstruktion. D ette består, synes det, i en forening af de bærende og drivende
kræfter således at skrue og vinger forenes. Derved kommer man jo nærmere ind på
efterligningen af fuglenes flu g t— i princippet da, om ikke i formen. Helicopter ka l
des system et, og det skal være istand til at stige direkte op i luften uden tilløb og til
at lande på lignende måde, hvilke egenskaber menes at bringe en større sikkerhed i
luftfarten. Bestræbelserne i den retning m istede en væsentlig impetus ved krigens
ophør, og luftskibsbyggerne nærer v istnok tv iv l om, at det v il lykkes at finde de
rette praktiske former for helicopteren, men håbet derom beskæmmer jo ikke. En
ting er sikkert og det er, at denne form v il muliggøre benyttelsen af husenes tage
som stationer og i høj grad indskrænke kravene til flyvestationernes udstrækning.
Flelicopterens ævne til at holde sig svævende over et v ist punkt var nærmest be
regnet på at bringe større træfsikkerhed i luftbombardement af fjendtlige pladser,
ligesom det ventes at bringe udvikling i retning af lydløshed. Af disse grunde inter
esserede de store landes forsvarsvæsner sig for opfindelsen, og selv om den stærkeste
impuls nu mangler så v il ven telig arbejdet på opfindelsens færdiggørelse sikkert
b live fortsat, selv om tidspunktet ligger længere ude i tiden.
I det hele taget er luftskibsbyggeriet så v id t fremskredet at færdselsmidlet nu
har taget plads mellem de tilvan te færdselsmidler som blivende, både nationalt og
internationalt. Fiver by må nu have sin flyveplads eller station og de store byer
flere sådanne. Kuriositets og sportsopfattelsen er ikke længere den rådende. Der er
nu post og passagerruter og et kommercielt flyvevæsen i de ledende lande. General
stabens landmålingsvæsen har også gjort sig flyvningen ny ttig ved at optage lu ft
billeder af landskaberne, og luksusvarer— frugt og b lom ster— fordeles ad luftvejen .
Med hensyn til flugten over Atlanten er det værd at gøre opmærksom på vor
nationale nordiske rute, som venter på, at mellemlandingerne på stationerne i
Færø, Island, Grønland og Labrador skal blive ordnede og anlagte; en rute som