156
L A N D Y E J E
værdi af nogen betydn ing for storbyens vejv isn ing . Historiske og personlige m indes
mærker burde altid anbringes på steder og måder, der bringer dem i berøring med
folk og færdsel. Eksempler på forkert anbringelse har v i i Landbohøjskolens have og
tildels i Rosenborg have. Kunstværker som repræsenterer ideer, som malkepigen i
den førstnævnte have og Ekko og Liden Gunver i den sidstnævnte passer på frede
lige pletter i offentlige anlæg; men Segelke, Rostrup, Hørup og Matsen burde fly ttes.
De burde anbringes i hegn mod gade eller vej, når ingen særlig passende offentlig
plads er for hånden, og hegnet må naturligvis omdannes t il at passe med hv ilep lad
ser o. lign . Halls statue i Søndermarken, præstemonumenterne ved kirkerne er ilde
anbragte. Ligeledes er det stødende for den sunde forstand at se personlige statuer
anbragt som pyn t på offentlige bygninger. Et offentligt mindesmærke skal beherske
sine omgivelser og ikke anbringes som pyn t i haver eller på huse som amoriner eller
vaser, eller mytologiske figurer. I rokokotiden tillod man sig meget af den slags —
monumenter med sentimentale indskrifter i slots- og herregårdshaver; men i vor
rationalitetsalder er v i forpligtet til logisk tankegang og begrundelse. Yi har jo
kirkegårdene til de personlige mindesmærker— de som er rejste af personens venner
medens sorgen over tabet var friskt.
Offentlige mindesmærker må have historisk begrundelse, ikke gemmes bort
i parkens indre eller i blomsteranlæg eller græsplæner, men anbringes således, at
selv nærsynede personer kan komme nær nok t il at læse mulige indskrifter. Byen
får et rigere præg når dens offentlige monumenter bliver led af byplanen og deres
hensigt v il bedst nås, når de viser sig i gadeperspektivet; både for de indfødte og for
de fremmede besøgende.
E t andet middel i vejvisningens tjeneste, vilde man have hvis man forsynede
de mange nye kirker med tavler angivende kirkens navn. Enhver hovedstads beboer
er forudsat at kende navnet på den kirke, til hvis menighed han eller hun regnes,
men de hundrede andre er nu et vildledende istedetfor et vejledende element af
byens plan.




