165 / 259
L U F T V E J E
161
sikkert v il blive mindre risikabel end de lange ruter uden stoppesteder, de færdende
har vænnet sig til at dvæle ved med forkærlighed, fordi dampskibsruterne følger
disse og fordi mercator kortenes misvisninger har bibragt det større publikum en
forvrænget opfattelse af landenes form og beliggenhed.
En naturlig følge af de ny færdselsmidler mellem hvilket luftfartens er top
punktet, er den universale sammenstimling i byerne, og denne har i den sidste
menneskealder udv ik let sig i et hidtil ukendt omfang og stillet byernes forvaltning
overfor vanskelige og kostbare opgaver, medens pastvang og stavnsbånd strammes.
Selv byplanens form og omfang er under påvirkning af lufttrafiken, idet frygten for
mulig luftbombardement v il tvinge længere ind på sprednings bestræbelserne, bo it
fra lejekasernerne og ind på de små en og tofamilje huse
lave rækkehuse som
giver mindre sårbare bykvarterer. Spørgsmålet om flyvepladsens form og størrelse
er næppe løst endnu, th i ny opfindelser kan hvilken dag som helst ændre op fa ttelsen ;
men opmærksomheden bør dog rettes mod den kendsgerning, at flyvepladsen lige
som jernbanestationen udenfor byen giver anledning til fremvækst af en stationsby
som trænger til en plan, bør have en sådan snarest mulig. Luftskibet og aeroplanet
har i det korte tidsrum, som er gået siden opfindelsen udviklet sig med en pludselig-
hed, som svarer til dette kulturmiddels betydning. Fra jettestore styrbare kolosser
til små maskiner for privat brug bygges nu, og disse kunstige fugles hærskarer v il
snart gøre naturens flyvende væsner pladsen stridig. Sagen kan altså ikke — trods
naturlige ængstelser med hensyn til fremtiden
udelukkes fra byplanens om iåde.
Luftvejene indtager deres plads i den kosmopolitiske sociale udvikling og v i by
byggere og byplanlæggere må have øjne og ører med os på lytteposten for at undgå
overrumpling eller faren for at sakke agterud. Luftfærdslen ordnes nationalt og
internationalt og den statslige kontrol, både med henblik på forsvarsvæsnet, pa
handelssamkvemmet og på de diplomatiske udenrigsforbindelser. Stationer og lan
dinger forberedes såvel på havet som på landet og vi har en særlig anledning til at
følge sagens udvikling fordi v i i vor rigsform har mere vand end land areal og fordi
den korteste rute over Atlanten ligger under vort riges suverænitet.
Flyvepladsens tekniske forhold og indretning har som et ny t element af b y
planen, selvfølgelig været genstand for mange studier, skitser og forslag i tekniske
tidsskrifter og dagblade. Mange af disse indeholder synsmåder og punkter af inter
esse; således en artikel af en ingeniør Mr. Black som i
The American City Magazine
gør indtrængende opmærksom på, at disse pladser bør indrettes af byen (eller
staten) og ikke overlades til den private spekulation, da enhver anden vej i tidens
løb v il vise sig overraskende kostbar både i menneskeliv og penge. Denne advarsel
bør udstrækkes til omsorg for det omliggende kvarter, hvor en stationsby naturligt
v il vokse op og behøve en rationel plan og bebyggelse. Det kniber naturligvis for de
offentlige autoriteter at foretage skridt i den retning fordi den nødvendige sagkund
skab med hensyn t il så ny en ting næppe kan ventes at stå til deres rådighed. Kloge
af skaden fra jernbanernes stationsbyer bør dagspressen og det bredere publikum
vise interesse i denne sag. Vel er flyverelementet i byplanen endnu temmelig ny t,
men samfundet har dog så længe det har eksisteret næret ønsker om at efterligne
fuglenes flugt og ordne luften som farvej. Vilh. Bergsø skrev engang (i treserne af
f. årh.?) en artikel i Illustreret Tidende om fremtidstilstande i hvilken han skildrer
en luftskibsrejse mellem Europa og Amerika. Han lader luftskibet sagtne fa iten
Bb. 21.