166 / 259
162
L U F T V E J E
ved passagen over ruinerne af verdensbyen London, for at de amerikanske turister
kan føle sig stolte ved synet af grushobene. Således går det jo med spådommene, de
bygges på stemninger som skifter, undertiden hurtigere end blækket de er skrevne
med får tid til at falme. Flyvemaskinen kom ind under verdenskrigen som et af
dennes v ig tigste våben , med sin „camouflage“ og dominerende indflydelse på stra te
gien og på våbenarternes udvikling.
E t ny t hoved færdselsmiddel som luftens kræver naturligvis alligevel lang tid
og mange forhandlinger, undersøgelser og experimenter før dets fremtid kan ligge
klar for den almindelige opfattelse og bevidsthed . Krigen var af afgørende b e tyd
ning for selve flyvningens tekniske udvikling, men fredens flyver stiller andre krav,
krav som ikke var synderlig genstand for opmærksomhed sålænge fjendtlighederne
varede. Hvilke ejendomsforhold kan gøres gældende med hensyn til luften over
byens, landets og privates ejendomme og hvorledes bør rettighederne ændres og
fordeles? Naboforholdene sidevejs må jo betragtes som ordnede ved love, skik og
brug. Gror frugttræer udover naboskællet, så har naboen ret til den part af træet
som overhænger skællet, ligem eget hvor højt træet strækker sig. Men opefter?
Hvor langt når den private ejendomsret? Landmanden og ejendomsbesidderen
lever under en vis risiko med hensyn til luftfarten, idet liv , bygninger og afgrøde
udsættes for ødelæggelse ved ulykkestilfæ lde deroppefra og ved nødlandinger.
Man erkender dette ved at foreslå forbud mod flyvning over byer, men skal
forbud i den retning have betydning, må loven ve l ordnes ad international vej
og hensyn tages til al slags ejendom. En anden sag i forbindelse hermed er ord
ningen af internationale kort over flyveruter og landingspladser. Hver by, som har
ønsker, eller har interesse i luftfærdslen må have sin landingsplads og sine pligter
i retning af vejv isn ing i tåget vejr og om natten , med radioforbindelse. D ette sidste
er ligeså nødvend igt som fyr og sømærker for sø far ten— ja end mere, for medens
søfarten kun kræver vejledning på havet, så kræver luftfarten vejledende lettelser
over såvel land som hav.
Således viser de overskuelige frem tidsudsigter sig for lufttrafiken, men de er
så vidtrækkende at praktisk ta lt kun meget lidet har kunnet gøres for at fremme
disse sager siden fredsslutningen. Luftvåbnet er nu en væsentlig part af alle nationale
forsvarssystemer og det er derfor en sag af allerstørste betydn ing for staterne at
finde betryggende former for dette værn; og Danmarks strategiske og geografiske
beliggenhed — landet selv og rigslandene — frembyder så tvingende forhold, at en
afgørelse i samklang med de omliggende lande synes nødvendig. Som der er en
international søret, må der være en international luftret og v i maa jo ikke tabe af
syne den anerkendte kendsgerning, at materiel såvelsom åndelig velstand følger det
folk som ejer og vedligeholder det mest fuldkomne færdselssystem .
Luftfartens store fortrin består i den forholdsvise uafhængighed af land og sø,
og ævne til at følge den lige vej mellem fartens endepunkter; men dens kostbarhed
v il alligevel nærmest gøre den til et kompletterende tillæg til de ældre færdsels
midler og sålænge en HK kun kan bære omtrent 20 pund og en enkelt passager
kræver 8 hestekræfter, er det jo indlysende, at den arbejder indenfor en ret snæver
begrænsning i den henseende.