172 / 259
168
B Y G N I N G E R
ildstedet op mod gavlen og gulvfladen blev derved fri, ligesom gluggen betingede
plads for bord og seng. En bageovn kom snart til og et bur for madvarer. Tidligere
bagtes i et glovhul i jorden, men nu kunde man få et renligere behandlet brød og
bage i større stil for årets forbrug. Brødene var runde rned et hul i m idten for at
kunde skydes ind på en stage som havde sin plads under taget. Gluggen lukkedes,
først med en lem og senere med blæreskind for at holde lidt på lys og varme. Det
var nu b levet mulig at udvikle en vis hygge i huset og husmoderen har sikkert været
istand til at udny tte den vågnende sans i den retning. En virksomhed, som har sat
sig så smukt et minde i de broderede duge som udspændtes under taget og i sengens
indfatning og tætning mod kulden i lange vinternætter. Bord og bænke var mere
eller mindre råt tilhugne, bordet som en skive af en udsøgt svær træstamme.
Da skovene begyndte at blive medtagne blev husets vægge opført af fagotter
og fletværk udklinet med ler. Gulvet var af stampet ler og taget blev efterhånden
tækket med rør og strå istedetfor græstørv eller lyngtørv. Smukke eksempler på
disse huse eller „Stuer“ er bevarede, navnlig i den gamle danske landsdel Halland
°g optagne i de nordiske folkemuseer. Halland er jo en landsdel eller egn som med
en vis ret kan regnes for Nordens m idte både geografisk og historisk. At den her
skitserede udvikling har formet sig noget anderledes i Norge og Island er begrundet
i forskellige lokale forhold — forskellig adgang til byggematerialer. I Norge og
Sverige har skoven holdt sig længer på grund af landenes større udstrækning og
vanskeligere transportforhold og paa Island ryddedes skovene for hurtigt, hurtigere
end i Danmark, derfor kom stenen til at spille en større rolle i Island end her.
Nu er opgaven altså den at opfriske, hvad der fandtes af ejendommelig hygge
og smags udvikling i de nævnte stuer. Vi nutidsmennesker har imidlertid, om vi
da v il regnes for at være „up to da te“ lagt os efter centralvarme, kogegas og elektrisk
lys, og v i søger at indflette en hygiejnisk badstue i planen, hvorfor vi, når v i da
v il bevare de gamle minder og fortsætte den historisk nationale udvikling, må
samarbejde det gamle med det ny — bevare oprindelighedens arbejdsbesparende
forhold side om side med de ny tekniske og sanitære fremskridt. Vi må til den ende
først danne minimumslejlighed: etrumshuset med badstue og fadebur og en sådan
v il uden tv iv l afgive en mere praktisk og sanitær bolig end de nuværende m indste
lejlighedstyper. Dette gjort går man et skridt videre og danner en noget større til
afløsning af 2—3 værelses lejlighederne. Det konstruktive element som tag og rygås
danner indeholder betingelserne for de architektoniske linjer og flader af større
virkning end de nuværende lejligheders, men betingelserne for at dette nås er, at
huset bliver i en etage. Den sociale klasseinddeling pålægger ikke så stærke bånd,
som den tidligere har gjort. Familjens behov, mere end standshensyn er nu be tin
gelsen for boligplanen, men det v il tage lang tid før dette anerkendes i handling
af den brede befolkning. Hertil kan imidlertid en revideret boligkunst blive v irk
ningsfuld ved at vise den ny tids krav i fortidsdragt, men af moderne snit.
En mere udviklet form af rygåshuset kan fås ved at lade taget hvile på flere
åse, hvorved man v il nærme sig tidens villa ide og forme hvad man tør kalde stan
dardboligen for m ellem -k lassen— det
„Danske Hus“ .
At finde grænserne for de for
nuftige krav til den civiliserede bolig under vore breddegrader, udenom de forlorne
luksus krav er tilvisse en social opgave og tidens fordringer til arbejde og flid i mod
sætning til dronetilstandens irrationelle flitter i boligens form og udstyr v il sikkert