178 / 259
174
BYGN I NGER
plebokratisk retning forbyder at dvæle ved ubehagelige sandheder. Så mørke frem
tidsudsigter fremmanes nødvendigvis når partipolitiken i et land søger at gøre sig
til herre over de sociale naturlove. Man må jo alligevel bevare håbet om bedre t il
stande og søge trøst i tilbageblikket på kulturudviklingen og vurderingen af gjorte
fremskridt.
Kernepunktet i boligens historie er
„Arnen“
og så v ig tig er dennes stilling til
boligbygningen under vore breddegrader, at man tør vove det postulat, at den
ældste bolig var bygget som en skærm om ildstedet for at besky tte dette mod vind
og vejr. Ved arnen må dog forstås varmekilden mere end kogestedet som havdes
udendørs. Dette kulturfremskridt var da oprindelsen til hele den senere bygge
udvikling med sine tusind forskellige formål. Oprindelig var huset anbragt omkring
lejrbålet, senere blev arnen anbragt i husets ene ende modsat døråbningen og en
skorsten byggedes for røgens afledning, først ud gennem husets gavl, senere op over
taget og denne røgvej repræsenterer et betydningsfu ldt fremskridt, så betydn ings
fuldt at f. eks. Englænderne har kunnet blive stående derved til den nyeste tid.
E t lille vink med hensyn til oprindelse har v i måske i de islandske navn „E ldhus“
istedetfor køkken, som er afledet af „koge“, medens det islandske betyder huset med
ildstedet. Englænderne linder, at den luftfornyelse, som vindes gennem det åbne
ildsted i kaminen er så værdifuld, at andre opvarmningsmåder af boligen synes
mangelfulde. Hvilken forskel er der ikke mellem dette gamle system som bevaret
i England og det lukkede russiske, finske og svenske system med ovne, hvis spjeld
holder varmen tilbage, og igen mellem dette og det danske jernovn system? Frem
skridtsboligen har nu centralopvarmning med varm tvandsforsyning i køkken og
baderum, med kul som nutids og elektrisk opvarmning som fremtids håb. I Ameri
kas nordlige stater er denne forening af varme og varm tvandsforsyning sat så vel i
system at selv små lejligheder nyder godt deraf.
I kunstnerisk henseende befinder v i os nu under indflydelse af en ret nøgtern
arkitektur, som giver sig tilkende ved at tage afstand fra al undgåelig udsmykning,
en retning som søger sin begrundelse i en logisk vurdering af bygningskunstens
væsen. Meningen er at fastholde indtrykket af bygningens hovedform og at opnå
den fulde virkning af denne ved monumentale forhold, flader og former, og at hindre
detaillerne i at tildrage sig opmærksomhed på hovedformens bekostning. At dette
ikke helt tilfredsstiller smagen viser sig ved indtoget af et voldsom t farvefyrværkeri,
hvis varsler er synlige.
Jeg har søgt i dette kapitel at give en nogenlunde logisk fremstilling af den
danske boligs oprindelse og udvikling. Desværre er materialet hvorpå skitsen er
bygget endnu ret magert. Vort Nationalmuseums oldsagsamling, og Frilandsmuseets
i Lyngby, giver visse bidrag til bedømmelse af livsvilkårene i den svundne tid og
nogle vink angående boligens historie, således som disse bidrags større eller ringere
ælde tillader at gætte os til. Om kirker, herregårde og klostre har man bedre, lettere
tilgængelige studiematerialer, men det egentlige folkelige boligstel gennem tiderne,
venter endnu på sine granskere og skildrere. Jeg søgte for nogle år siden gennem
Arkitekten
at vække interesse for
„Det Danske Hus“
og Dr. Yilh. Lorenzen har
senere i sin bog under denne tite l givet sit bidrag til oplysningen. Men man må v is t
nok, om noget rationelt udbytte skal nås, give herregårdene en mere tilbagetrukken
plads i undersøgelserne. Det var jo for en stor del disse som banede vejen for ind