181 / 259
B Y G N I N G E R
177
m idtpunkt, bevægende sig fra Frue Kirke til Nytorv, søgende en vej ud for såsnart
voldene nedlagdes som forsvarsværk at gøre springet ud over disse, til Vesterbros
Passage, hvor Rådhus, banegård, kødmarked og forlystelsescentrum anlagdes. Vi
kan nu vise til Frihedsstøtten som det egentlige midtpunkt-mærke. Den vej vil det
vedb live at bevæge sig sålænge vor søfart og handel udvikles. Der v il komme en tid
da et subcenter v il danne sig ved Kongens Enghave, fordi færdslen til Amager v il
finde sin naturlige plads der. Dette er imidlertid kun et fingerpeg ud i fremtiden; vil
vi udvide forretningskvarteret nu, må vi begynde vest for Frihedsstøtten og bevæge
os mod sydvest så v id t dette lader sig gøre.
Der ligger da på denne vej — fra indsnævringen ved Trommesalen til Vesterbros
Torv, et kvarter med mange baghuse, som kun dårligt egner sig for tidssvarende
udvidelse af forretningskvarteret, men som egner sig for nedrivning og omdannelse,
da ingen historiske minder af betydning der er bevaret. Her burde bystyret er
hverve ejendommene og udleje grunden for de berømte 99 år til et byggekonsortium
for opførelse af moderne stålbygninger. Først en (100 meter) høj forretningsbygning
ved hjørnet af Helgolandsgade og når denne er opført en „Basar“ af (25—30 meter)
begrænset højde, og endelig, når trangen dertil viser sig, en anden (100 meter) høj
forretningsbygning ved Vesterbros Torv.
Så kan v i samtidig få den anden halvdel af Vesterbros passage fuldført med
logiske afslutninger som en tidsvarende hovedstads „
Midtvej“ .
Et mål, som må
være anstrængelserne værd.
Samtidigt bliver det muligt at skabe et virkeligt Parkeringsanlæg eller holde
plads omkring de ny høje bygninger, med samlingsstue for vagnerne og med te le
fon m. m., således som tiden kræver det, og som det uden dette byggeri vilde være
næsten umuligt at tilvejebringe; således som New York ikke kan få det, skønt det
savnes så hårdt der.
Nu selve „Skyskraberen“. Det er næppe nødvendigt at give nogen egentlig
beskrivelse af dette bygværk, det må nu være vel kendt; men den form skitsen
viser, er den mest økonomiske og lempeligste form, med centrale elevatorer, eller
hejsters, korte gange med fuld udnyttelse og direkte adgang til alle kontorerne,
som kan blive af varierende størrelse, fra 2,5
X
5,0 opefter (Huslejen beregnes efter
guldfladen). Væggene ud mod gangene er af råt uigennemsigtigt glas over et bryst
panel. Alle andre skillevægge er af letteste sort — sildebensjern med puds eller lig
nende. De opstilles og flyttes efter lejernes behov.
En bygning af denne sort er en revolution i lejeforhold og griber dybt ind i
hele stadens forretningsliv. Den er som et marked, hvor store og små forretninger
mødes. Dens adressetavler i forhallen over lejerne og disses skilte på kontordørenes
glasruder, som tusinder af mennesker stadigt passerer og som alle søgende studerer
for vejledning; medens selve tårnet er malet for den travle forretningsmand; er et
bybillede af en anden verden. Men nar nu dette kan vmdes uden at de store ulæm-
per som følger systemet i dets hjemland følger det til vore kyster; og når vi belært
af erfaringerne derovrefra benytter lejligheden til at vinde andre fordele som en
slags tilg ift til kulturmidlets indførelse — hvorfor skulde så ikke København be
ny tte lejligheden til at blive up to date i vor bybygning, og vise den passerende
verden at vi forstår at vurdere tidens fremskridt så vel som nogen.
„Skyskraberen“ er, som alt bemærket, teknisk set, en vidunderlig stærk og
Bb. 23.
/