185 / 259
B Y G N I N G E R
181
kunsten og samfundet. København har bygget mange smukke kirker i den sidste
menneskealder, som gør vore arkitekter ære og hæver respekten for folkets religiøse
tilstand og for præstestandens iver og omsorg, men man står dog nu overfor et
vanskeligt og imponerende religiøst-nationalt spørgsmål, idet vi i København sav
ner et virkeligt religiøst centrum for landets og rigets nationale liv. Den angel-sak-
siske verden har et sådant i Londons St. Pauls cathedral. Herfra udstråler den
anglicanske kirkes Gudsforkyndelse til rigets fjerneste egne og landsdele og her
samles de åndelige tråde, som binder hjærterne og sindene som stærke elasti
ske åndelige bånd. Derfor retter den alvorlige angelsakser sine fjed mod St. Pauls
når han besøger rigets centrum, og derfor er han rede til at gå i døden med de
salmer på læben han har sunget der.
Det danske rige er kun en miniaturudgave af det angelsaksiske, og dog samles
deri fra Nordpolen til Ejderkanalen en kæde af folkeslag som har deres åndelige cen
trum i København. Ganske ubevidst, ti vi har endnu næsten intet gjort for tilkny t
ning af de åndelige bånd, om end vi med en vis betinget ret tør sige, at evangelisk
forkyndelse udstråler fra hovedstaden til de fjerneste bopladser, og at vi i Vor Frue
har en kathedral, som kunde være disse folkeslags hellige „Fane“ om dens gejst