190 / 259
186
B Y G N I N G E R
v il fremkalde en omvæltning i vore tilvan te størrelseforhold i skuespil-, koncert- og
foredragsale. Opfindelsen og indøvelsen i brugen af lydforstærkelsesmidler har gjort
det muligt at sprede lyden til afstande langt over, hvad man tidligere ævnede, da
de nuværende auditorier fik deres begrænsning. Den 11. nov. 1921 ta lte de forenede
staters præsident Harding ved en højtidelighed i den militære kirkegård i Arlington
ved Washington. Denne tale hørtes af en tilhørerkreds på stedet anslået til 100,000
personer, medens samtidig skarer på 35,000 i New York og 20,000 i San Francisco,
ved telefonens forbindelse med lydforstærkningsmidlerne, tydelig t hørte hvert o rd :
— en kulturhistorisk og teknisk begivenhed af høj rang, som u tv iv lsom t v il medføre
en ny udvikling af høresale med telefonkontrolrum, hvis udstrækning kun v il være
begrænset af stedlig plads og ævne. Uden at vi behøver at forhaste os, må v i dog
forudse, at der sandsynligvis kommer en tid, da de gamle teatre, koncert-og forsam
lingssale v il blive opfattede som forældede. Skønt denne udvikling er kommet ret
pludseligt, vil det dog sikkert tage lang tid og meget arbejde før den kan blive
socialiseret i et omfang svarende til de andre muligheder; men København v il da
have den fordel, at det i Tivoliarealet har en mulighed for en hurtigere og mere
central realisering af opgaven end de fleste andre hovedstæder v il have.
Man havde ved den Columbiske verdensudstilling i Chicago 1893 opført en
hal for industriudstilling, hvis indre mål var 400
X
1200 fod og som med galleriet
havde en gulvflade af omtrent en million kvadrat fod — vistnok den største m onu
mentale hal opført i vor tid. Man prøvede at give koncerter her med et meget stort
orkester, men opnåede ikke at sætte lydbølger af tilstrækkelig styrke i bevægelse
til at fylde dette uhyre rum. Det var erfaringen fra skibet „Great Eastern“ om igen
— men med de nuværende lydforstærkere vilde det altså have været muligt at give
koncerter for, eller tale til, et auditorium af denne udstrækning. Måske vilde den
musikalske tilfredsstillelse blevet mindre, men et foredrag vilde uden anstræn-
gelse kunnet være hørt af enhver normal person i rummet. Hvad dette betyder for
auditoriearkitekten og teaterforholdene vil tiden vise, men højttaler, radio og te le
fonforbindelser hører ikke længere til de helt uprøvede. De er resu ltatet af mange
års og mange mands udholdende arbejde, og skønt beretningen om Hardings tale
lyder som et æventyr, er det dog en rapport om facta, som byplanlæggeren ikke kan
ignorere.
København siges at have vundet nogen berømmelse for sine smukke tårne og
spir, og det behøver jo heller ikke at skjules, at stadens beholdning af sådanne i re t
ning af originalitet og fornøjelig tårnarkitektur indtager en ikke ubetydelig plads
mellem nordevropæiske byer. Måske ligger det i den nationale karakter at fæste op
mærksomheden mod byens himmelstræbende elementer. Det er da navn lig den
spirale ide, som varieret i Rundetårn, Frelserkirkens og Børsens tårne, som har lagt
beslag på folkets fantasi og på de fremmede besøgendes opmærksomhed og skabt
beiømmelsen. Deres tilblivelse ligger jo nu noget tilbage i tiden, for langt til at den
nulevende slægt kan føle egentlige fader glæder. Men ideernes rigdom er jo ikke
udtøm t og forfatteren har den fornøjelse at henlede læsernes opmærksomhed mod
et par ny e vanationer af fjerde Kristians skruer .Faderen til dem er en norsk ingeniør
Cail L. Lehman; det ene er et tårn med en elektrisk skmnevej til top p en— Runde
Tårn i stålbindingsværk. Det var tegnet for udstillingen i Chicago 600 fod højt og
200 bredt, men blev på grund af pengemangel ikke fuldført. Det andet er et park