189 / 259
B Y G N I N G E R
185
og ønskeligt vilde det jo være om nogen sag af det omfang kunde rejses mellem vor
hovedstads befolkning. Det synes en formastelig tanke under stadens nuværende
imperialistiske forfatning som spreder alle slige sociale rørelser, men vore forstæder
har jo alligevel kunnet bevare et v ist lokalpræg med samlingstendenser f. eks.
Frederiksberg og Gentofte; men pladsen til udfoldelse er ikke tilstede. Yi mangler
en national stadpark af tilstrækkeligt omfang, en mangel som så drastisk illustreres
ved prof. Rosens udstillingsforslag — det med benyttelse af søbæltet. Hovedstads
folket er egentlig ikke så bange for de store tanker, når det blot får tid til at fun
dere over dem. Vore større nationale fester har et udvalg af pladser at vælge
mellem: Kongens have, Tivoli, Fælledparken og Søndermarken. Men ingen af disse
svarer til opgavens betingelser. Men kan v i få det i stadens byplan forslagsvis ind
lemmede
„Enghave Stævne“
etableret, så v il alle krav til fest- og udstillingsplads
samt købestævne, være tilfredsstillede langt ind i en sandsynlig fremtid.
En jæ ttehal i en storby som København har en sådan mangfoldighed af op
gaver for hvilken den må tilpasses, at en enkelt hal ikke formår at løse dem alle,
og et rum som skal tildannes for skuespil og koncerter må være noget anderledes
indrettet og udstyret end et indrettet for udstillingsbrug, således som Forumlokalet
i Rosenørns alle. Skal Tivoli mellem sine fremtidsopgaver have en moderne jæ tte
hal så må denne afgjort være af den førstnævnte sort med opera, ballet og koncerter
som opgave. Tivoli har tidligere haft en særegen national opgave, nemlig den, at
danne den populære adspredelsesafdeling ved større udstillinger. Men denne er an
sta lten nu afskåret fra at tjene, fordi omegnens bebyggelse og udstillingernes ud
videde krav til plads afskærer dette brug. Og når en ny plads til udstillingsbrug
påvises, må der samtidig påvises ny plads for adspredelses afdelingen og dette vil
sikkert blive afgørende for anstaltens fremtid, der vil få sin opgave begrænset til
mere cosmopolitanske opgaver.
Den erfaring, at en stor national eller international udstilling, foruden sin ind
flydelse på forretningslivet og den lokale kulturudvikling, tillige bringer udstillings
byen en mærkbar udvikling i retning af færdselsmidler, grundværdier og bebyg
gelse; tør vel betragtes som grundlag og forudsætning for de større udstillinger.
Men for at denne nationale og lokale indflydelse skal kunne forme sig på den n y t
tigste måde, bør disse udstillinger overvejes og forberedes i god tid som part af
byplanen, hvad de dog sjældent når at blive. Grunden hertil ligger vel for en væ
sentlig del i manglen på tilstrækkelige arealer med passende beliggenhed. Og da
København til dato, tiltrods for Tivolis tilværelse, har lidt under denne mangel —
en mangel som blev særlig iøjnefaldende ved prof. Rosens geniale forslag til b eny t
telse af søbeltet som udstillingsgrund; er det en byplan-nødvendighed at påvise et
tilstrækkelig stort samlet areal til brug for udstillinger og disses annekser. Et sådant
areal har v i i den ledige Vestre Fælled, også kaldet Valby Fælled ved Kongens Eng
have, hvor man ved at udvide fælleden til Kallebo Strands søndre løb kan danne et
areal, ejet af byen, på omtrent 400 hektarer eller 700 tønder land, uden derved at
blokere færdselslinjer eller vejnet af de tilstødende kvarterer. Her må da blive plads
til Tivolis afløser, til permanente udstillings- og markeds-bygninger med arealet
formet som en national park.
Men med hensyn til jættehallens størrelse, som tænkes bygget i Tivoli, da må
v i huske på den moderne udvikling af de akustiske hjælpemidler; der utv iv lsom t
Bb. 24.