187 / 259
B Y G N I N G E R
183
Men hvad kan der gøres ? At ombygge kirken af ægte materiale efter de Han-
senske linjer v il blive et stort og langvarigt arbejde, men kan måske gøres, ligesom
en passende krypt måske kan bygges, men derved vil kirkens stilling til den store
nationale samlingstanke blive forstyrret for en uberegnelig fremtid. Bedre synes
det at være, om man udvider den Jacobsenske spirkapital og bygger et anneks i
forbindelse med kirken, på den gamle tilstødende kirkegård efter geninddragelse af
de med et så euphem istisk navn nævnte Dyrkøb-bygninger mod det forhenværende
„Klædeboderne“, hv ilket minder om kirkegårdsmuren, beny ttet til fattige udsalgs
b od er— nuværende Skindergade, og i dette anneks indretter kapeller for de folke
lige forgreninger indenfor riget, samt en bibelbogsamling og en kapitelsal. Dette i
en til kirken svarende stil, men modificeret af hensyn til det Jacobsenske spir, som
må krone bygningen. Der er følelig trang til et sligt anneks og det vilde komme til
at stå i et in tim t forhold til det teologiske studiums moderne udvikling. Kunde man
enes om dette, afholde en konkurrence om tegninger og løse pengespørgsmålet,
så vilde man stå frit overfor den gamle kirke og kunde pleje fremtidige ombygnings
planer uden at forstyrre de kirkelige samlingsplaner. Det skulde dog synes, at tan
ken om at udvide Vor Frues betydning som dansk hovedkirke, har i sig betingelsen
for at vække en religiøs samlingstanke ved at knytte et bånd mellem det nationale
og det religiøse og derved give et kraftigt bidrag til overvindelse af det hedenskab
som så længe har bredet sig i vore politiske og litterære kredse. Vi håber på en renere
nationalpolitisk udvikling efter genforeningen med Sønderjylland, og kirken skulde
ikke gerne stå ufølsom eller begrænse sin virksomhed til lavere liggende opgaver,
når en større er rejst som giver udsigt til aktivt medarbejde i nationale fremtids op
gaver.
At kirker udvikles til at blive samlingspunkter, af social eller national karak
ter er jo ingenlunde noget nyt, ti dette er i virkeligheden kun en fortsættelse af den
rolle klosteret spillede i middelalderen og som i katolske lande fortsættes den dag i
dag. Man behøver blot at mindes hospitalets oprindelse — hospitalstanken — gæst
frihed— kny ttet til det religiøse system , indtil selvstændigt arbejde gjorde skel. I
Amerika hvor kirken må stå på sine egne ben og er uden tilknytn ing til staten, føler
kirken sig i visse måder sat tilbage til middelalderens opfattelse og derfor søger, ad
de gamle veje, men under ny former at fæstne sin sociale stilling. Kirken dær, dan
ner ofte et ret udstrakt anlæg med lokaler for virksomheder, som øger indflydelsen
på den almene folkelige stemning. En ny kirke i Screweport, Louisiana, har således
som tillæg til sine kirkelige rum, et auditorium for 3000 tilhørere for foredrag og
koncerter, et gymnasium, søndagsskole for 3000, taganlæg, banketsal for 500, loka
ler for 12 ungdomsforeninger, radiostation for spredning af prækner, foredrag og
koncerter, kontorer for vejledning og hjælp, spisestue for arbejdende kvinder,
vuggestue og endelig et klokkespil med 13 klokker. Dette anlæg har kostet 2 m illio
ner kroner og har selvfølgelig et betydeligt antal af tjenende personer af forskellig
slags. Når man har vænnet sig til de kirkelige forhold herhjemme, så synes et sligt
anlæg mærkelig fremmed og måske udemokratisk; men at det opfylder sin sociale
hensigt må antages, da det ikke er enestående og er i stand til at danne grundlaget
for indsamlingen af de betydelige midler som bygningerne og disses vedligeholdelse
og betjening, samt øvrige filantropiske virksomhed, kræver. Udviklingen her
hjemme med frimenigheder og sekter går sikkert om end med små skridt i samme