195 / 259
B Y G N I N G E R
191
førelse fået ny betydn ing og interesse. Ofte er de rent private spekulationsanlæg op
førte for fordelens skyld, men deres permanenci bør dog ordnes juridisk.
End er der spørgsmål om ruiners berettigelse i landskabet. Man får uvilkår
ligt en m istanke om, at denne sag lider under en overlevering af rokokotidens smag
for kunstige ruiner og det skulde synes, at v i er bedre tjen t med en restaureret gam
mel bygning, som på en eller anden måde gøres ny ttig , end med en historisk ruin
som langsomt smuldrer bort og bestandig synes at indeholde en bebrejdelse for for
sømmelse og mangel på respekt for fædrenes arbejde og virksomhed. De overleverede
levninger kan jo bevares, således at deres part i en restaureret bygning til enhver tid
v il kunne påvises. Det vilde efter al sandsynlighed blive mere tiltalende at have et
genopført Hammershus, Gurre, Uranienborg eller Koldinghus; end murrester i et
landskab, og at man istedetfor en afsluttet lokal historie får et levende fortsætteligt
bidrag til folkets kulturliv. Man hører ofte den påstand fremsat, at Amerikas største
mangel er, at det ingen ruiner har; men dette er en sindsvag paradoks, ti meningen
dermed er, at denne nye verdensdel mangler historiske mindesmærker af respektabel
alder, og derfor står tilbage for den gamle verden.
Den alvorligste sag ved byggeriet i sin helhed er vel nok vedligeholdelsen af
ældre bygninger, fordi fundamentenes upålidelighed vanskeliggør istandsættelser.
Bevægelserne af grundvandet og grundluften, som er uafladelige, bringer gradevis
forstyrrelser i de jordlag som bærer bygningens vægt, ligesom disse jo ikke altid er
ensartede nok til at være beregnelige. Hvor fundamenterne kan føres ned til fast
klippebund — hvilket kun sjældent er tilfældet hertillands — der har man nogen
lunde sikkerhed, skønt jordbævninger selv her kan volde forskydninger. I reglen
må man nøjes med såkaldte flydende fundamenter— sådanne som hviler på pålide
lige jo rd la g— og her kommer det igen an på, hvorledes grunden lægges og hvor
sammenhængende fundamentet kan gøres. Den gamle måde med større rullesten
uden egentlig bindemateriale, er særlig udsat for glidninger under grundvandets
indvirkning. Og de nyere betonfundamenter, skønt bedre og af større sammenhold,
slår revner som i tidens løb udvides. Underbygning med nedrammede pæle er bedre
fordi de kommer dybere ned og føjer en friktionsværdi til bæreævnen.
At der findes forskydninger, revner og skævheder i gamle bygninger må
regnes som en selvfølge, men de har det mildnende moment, at de synlige virkninger
kan regnes mellem de ting som udgør de gamle bygningers tiltrækningskraft, deres
patina; såmeget så at de undertiden eftergøres. Naive malere er jo altid på jagt
efter gamle skæve rønner, som anses for særlig maleriske. Og når smagen for ruiner,
ægte og uægte, er så udbredt, som den er, skyldes dette åbenbart en dysmorfisk
retning, som kalder protester frem hvergang nogen v il restaurere bygningsværker,
som man har vænnet sig til at betragte som maleriske, af de nævnte grunde.
Hvis Københavns historiske udvikling af forstæder som Frederiksberg og
Gentofte bliver lovfæ stet, så v il et system af forstadsmidtpunkter, naturnødven
digt dannes og disses dannelse er et v ig tig t byplanlægnings element. Der bliver:
rådhus, politihus, brandstation, skattekontor, bygningskontor, ingeniørkontor,
post og telegrafstation, bibliotek og forsamlingshus m. m. i hver forstad. Det har
naturligvis store vanskeligheder— både økonomisk, teknisk og kunstnerisk; at for
berede et sådant subcenter, navnlig sålænge forstadsværdigheden ikke er endelig
lovfæ stet; men man gør dog bedst i at regne med denne som uundgåelig.