200 / 259
BYSTYRE 0 6 BYGRÆNSER
Bybygning og byplanlægning er to forskellige ting, mere forskellige end or
dene selv synes at give udtryk for. Bybygn ing er hvad der altid og allevegne har
fundet sted og finder Sted den dag idag. Det er den virksomhed, som har ført til ud
formning af den maksime som siger: „Byen vokser, den planlægges ikke“. Man for
længer gader og veje og indlemmer ny distrikter uden generalplan
lapperier som
fører til store forgæves udgifter; medens byplanlægningen er dannelsen af den mang
lende generalplan og fremtidsprogram i omrids som jævnlig må revideres, således
at planen bestandig kan være forud for den naturlige bybygnings udvikling.
Den hastige vækst af byernes folketal og færdselsmidlernes rivende udvikling
i de sidste årtier, skaber stadigvæk ny og vanskelige spørgsmaal, hvis løsning for
hvert år bliver mere påtrængende og vanskelige, fordi ingen af de ledende verdens
byer som lider under disse forhold, endnu har fundet nogen holdbar og tilfredsstil
lende ordning af det metropolitanske styrelses spørgsmaal. Trangen dertil er dog
tydelig nok for de oplyste borgere, til at tidssvarende og praktiske forvaltnings og
inddelings systemer, for de udstrakte områder de moderne byer dækker, kan ventes
gennemførte. Sagen er vel egentlig den at man ikke i verdensbyerne: London, Paris
eller New Yorks ledende kredse har gjort sig klart at det er den moderne univer
sale markedsdrifts betydning og virkninger som er årsagen til den v id t drevne ud
vikling, og derfor ikke har været istand til at indrette en til denne drifts resultater
og karakter svarende byforvaltning med in itia tiv og magt til ledelsen af byplanlæg
ningsarbejdet for det udstrakte område byen efterhånden v il inddrage under sig.
Tidens politiske partidannelser og udviklingen af et ensidigt demokrati med rege
rings krav, har optaget folkenes interesser og hindret de til den rationelle byplan
passende reformer af byplanforvaltningen.
Der var en tid omkring århundredskiftet, da storbyerne navnlig London og
New Yorks interesse var vendt mod udvidelse af byernes område og styresæt; en
tid da betegnelsen „Greater London“ og „Greater New York“ blev møntet. En be
vægelse som blev efterlignet i andre byer også i København der fik sin trang til
„Større“ prædikatet midlertidigt tilfredsstillet ved indlemmelse af nogle omliggende
sogne. En periode med interessante overvejelser og discussioner, som alligevel ikke
førte til at sagen fremmedes udover selve spørgsmålets tærskel; medens det um id
delbart følgende automobil choc vendte opmærksomheden mod færdselslinjernes tek
niske trafikævne. I London sluttedes bevægelsen dengang med oprettelsen af et
„Greater London County“ indbefattende gruppen af de bebyggede boroughs eller
historiske sogne omkring Londons „City“, uden at der ændredes tilstrækkeligt i de
gamle forvaltningsformer, kun udstyredes det ny således oprettede „County“ med
en vis øget financiel magt. I erkendelse af at dette ikke løste opgaven fuldt ud, dan
nedes et „Metropolitan Police D istrict“ af mere end det dobbelte af countiets areal.
Videre kom man ikke. Man havde tilsyneladende bevaret den gamle svagt ordnede