203 / 259
LOV OG RE T
199
landets repræsentative institutioner og skoler, dets ledende søfarts og handelshuse,
byens marked, rets- og politiinstitutioner samt religiøse og militære midtpunkter
for det nationale liv. At disse elementer af hovedstaden — denne havn indenfor
sine „broer“ , dette „van ity fair“ med sit jag og nervepirrende liv — får sine faste
delingsgrænser og dertil afpassede forvaltning er selvfølgeligt såsnart byplanen er
skitseret og fremtidsprogrammet formet.
Forstæderne, „Broerne“ , derimod er boligs og det spredte arbejdsstæders part
og stedet for havebyer, historiske landsbyer og sognestævner. Deles disse i henhold
til de befolknings nuancer
som de skiftende tiders øko
nomiske forhold har skabt, så
sikres befolkningens fredelige
virksomhed og sunde livsfor
hold og forvaltningens opgave
begrænses således, at et trygt
styresæt kan skabes, som kan
give de fjernere dele af stor
byens område en mere hen
synsfuld opmærksomhed, end
det er muligt for en imperi
alistisk central forvaltning at
yde. Frederiksberg med sit
forholdsvis compakte område
indenfor de gamle sognegræn
ser, er under et prøvet styre
sæt ikke fristet til at opgive
sin selvstændighed, men det
erved hovedstadens primitive
udvidelsesmåde berøvet sit
naturlige
opland udefter.
Vagnløse er nemlig i det væ
sentlige en forstad til forstaden til den side udvidelsen må bevæge sig. Frederiksberg
har sin historie og sine traditioner, noget rigere end de andre forstæder, og denne na
turligt formede forstad strækker sig kileformet og radielt udefter, med spidsen mod
hovedstaden, således som forstæder bør formes. Ved siden heraf har København sme
fire andre „broer“ : Amagerbro, Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, formede på tilsva
rende v is; hver med sme traditioner, folkenuancer, historie, karakter og stemning.
Dette er altså ialt fem forstæder, og hermed er den rationelle, historisk udviklede
delmgsplan for stad og forstæder: urbs og suburbs, fastslået som en selvfølgelighed.
Gentofte falder naturligt sammen med Østerbro, som Brønshøj falder sammen med
Nørrebro, som Sundbyerne med Amagerbro; hvilket sidste vel ikke er stort mere
end et navn, men som sådant har det sin plads i rækken. At Gentofte falder sammen
med Østerbro betyder ikke at denne forstad annekterer Gentofte men omvendt,
idet G. med sin udviklede forstads forvaltning naturligt må incorperere den del af
„broen“, som afskæres fra den centrale by om det end adopterer navnet. Alle de
fem forstæder bør, hver for sig have det samme mål af selvstyre, som nu nydes af de
H E R R E p S I N p p E L I N G
( s j æ l l a n p s
s a m l e
j s t s y s s e l
)