S_Borgmesterbogen

LOV OG RET

205

riet mod det lille en-familje hus — fritliggende småhuse og rækkehuse. Men da

byggeloven ikke kendte eller favoriserede denne tendens blev vejen trang, unød

vend ig trang for denne sunde udvikling. Lovenes bestemmelser om murtyk

kelser om gammeldags tømmer og om afstande til naboskel for bindingsværks byg 

ninger er barbariske og minder om middelalderbyens stråtagsskræk. P .P . konstruk

tionen f. eks. som er den almindelige i alle byers ydre distrikter i Amerika, med sine

spåntage og bræddeklædte ydre er ikke underkastet så rigoristiske bestemmelser og

volder ingen særlige ulykker. At hjælpe den stræbsomme mindre bemidlede familje

til hus og hjem er dog en første rangs social opgave og jo mere økonomisk det lille

hus kan opføres, des større kredse af folket hjælper det fremad til forbedret social

stilling og øget uafhængighed. Men de danske byggeloves forhold og opfattelser er

jo temmelig fjerne fra Samfundets; de overlader in tet til det byggende folks egne

bestræbelser for at bygge så godt og pænt som de økonomiske forhold tillader, men

mener at ordren „skal“ opvejer den individuelle vilje.

Som det er småt bevendt med vor opfattelse

af byggelovsdetaillerne, således

er det også småt bevendt med den almindelige

opfattelse af byplanlægningens for

hold i det store og hele

til

bybygningens stilling til

national og international kultur,

hv ilket har v ist sig i den forhastede lovgivning på dette

område. Byplanlægningens

krav er internationale om end deres form

og udtryk er nationale. Dette sidste har #

de embedsmænd i hvis hænder

bybygningssagen ligger, vanskeligt ved at forstå, Og

denne mangel på forståelse deles

følgelig af lovgiverne og borgerne i almindelighed

indtil åbenbare erfaringer

foreligger som kan vise retningen. Vi må sandsynligvis

afvente en byggelovs bevægelse

som, ved at bybygningssagerne forenes med de

til

vante byggesager

forklarer samhørigheden. Manglerne ved de nuværende byggelove

består som foran

antydet, for en stor del i deres tekniske smålighed og professionals

snæversyn. Optages

passende bybyggelovs- (og frednings-) bestemmelser i byggelo

ven v il denne

modtage det storhedspræg den til skade for bykulturen hidtil har

sikkerhed

bybygningen og' økonomiske såvelsom tekniske, hygiejniske og kunst

neriske hensyn taler for* deres forening i samme kiiltufinstriJiirieiit., Den sagkyndig

hed som må være tilstede for behandling af den ene slags hygntngssager, må også

være tilstede for de andre slags og loven, må adresseres til folket i sin belhed. Bygge

lovens bestemmelser om gade breder og ubebyggede arealer af byggegrundene et

jo afgjort byplanbestemmeiser og når disse udvides med byplanmæssig kontrol over

udstykningsplaner så har man det primitive grundlag for en byplan lov. Hertil

føjes så bestemmelser om tilvejebringelse af planer for 1rem tidige faerdselslinjet til

lands og til vands, øm havneplaner, jembaneplaner, om fredning af kystlinjer føl

bade og promenader og om udvikling af markedslempelserue. Således lai

hmh

byplanlov som vil bringe det bele bybyggjeri ind! under den ønskede offentlige kon

trol, på åen for landets borgere bedst forståelige måde. Men hertil v il nn slutte sig

det naturlige krav om en til hele landet:: hovedstad, købstæder, stationsbyet og

faud sogne fælles lov. Delingen af byggeloven efter lokaliteter er forældet og skade

lig for den nationale udvikling. Byerne har forlængst sprængt deres fæstmng^gftider

øg byggeriet på land og i by er sammensmelte t ; en kend ssgermng søm fovgpvningi-

,„agte, bør erkende. Dette er forøvrigt ikke noget helt ringe skridt der kræves for

at tingene kan komme i gænge igen efter den forstyrrelse som den dysmuffiske