204 / 259
200
LOV OG RET
to ældre, men må have repræsentanter i statens centrale byråd og deltage i de af den
almindelige markedsdrift og transit vo ldte udgifter. De v il på den anden hånd, ved
deres ligestillethed og adgang til udvidelse udefter, opnå den selvstændighed og poli
tiske rygrad, som v il gøre dem til aktive deltagere i hovedstadens fremtidige liv,
virksomhed og indflydelse.
Forfatteren Thorkil Gravlund har gjort sig fortjent ved at henlede opmærk
somheden på forholdet mellem land og folk med hensyn til den organisatoriske ind
deling i sogn og herred — sogn som den sociale og herred som den retslige kreds og
paavist betydningen af de gamle grænser og deres indflydelse på folkekarakteren.
Men for storbyens vedkommende er disse grænser ved mangel på forståelse hos de
styrende i hensvundne dage så godt som ganske udviskede. Det verdslige sogn er for
svundet og delt i kirkesogne (menigheder) medens den af T. G. påv iste virkning på
folkelynnet dog ikke helt er udeblevet. Der er påviselige, og påviste, forskelligheder
mellem de nævnte forstæders befolkning og det v il derfor ikke være så vanskeligt at
påvise almenforståelige grænser mellem dem eller at genoprette brugelige sognegræn
ser. Thi forstæderne må deles i forskønnelseskredse, i markeds- og forvaltningskred
se hvis grænse må falde sammen med sogne og forstadsgrænser. Der må i hvert sogn
i tidens løb blive et samlingslokale, en markedshal for stadetrafik, teknisk skole,
bibliotek, skattekontor med kontorer for bygningstilsyn og politistation .
Også herredsgrænserne er udviskede af den folkelige bevidsthed i stadens op
land. Herredsbetegnelsen er nærmest reduceret til et sagn og et navn som figurerer
ved ejendomsmatrikuleringen, og v i har som erstatning fået det fule „Birk“ (Be-
zirk) inddeling at trækkes med. Menigmand indenfor byens område kender så godt
som in tet til hverken herred eller birk eller til disses grænser. De betyder in tet for
ham, han er næsten som i fremmed land med hensyn til dem. De gamle herreder
passede jo ikke for den voksende hovedstads rets- og skatteforhold og ingen har til
dato haft national sans nok til at erstatte dem med betegnelser og grænser forenelige
med den folkelige bevidsthed. Dette er nu for så v id t en fordel som det giver større
ret til at danne herreder hvis grænser kan indpasses i byplanens krav og blive ind
vævet i det daglige livs forestillinger. Ved samme lejlighed kunde v i måske blive
befriet for den anden skjoldplet „Am tet“. De foreslåede herreder v il hvert for sig
blive betydelige nok i folketal til at veje op med landets amter og således på et
særlig v ig tig t punkt tjene som forenkling af statsmaskineriet.
Vi må jo have hovedstadens rets- og politikredse tilpassede efter tidens krav
og v i må have civil forvaltning for den omegn som skal tjene til byens udvidelse,
derfor må v i organisere disse ydre distrikter. Vi må skabe en glidende plan for ud
viklingen som automatisk kan følge omegnens bebyggelse således at den kostbare
og ophidsende agitation kan undgåes når ydre distrikter søges indlemmet i det
egentlige bebyggede byareal. At danne et samlet politidistrikt som Londons er v ist
mindre praktisk idet det giver anledning til vilkårlige underinddelinger som be
folkningen ikke indleves i. Vi er — vor retsadministration er — vænnet til de tre
birk Amager, Søndre og Nordre, og da v i har fem naturlige forstæder v il fem rets
kredse som har grænser fælles med forstæderne og som omfatter det gamle historiske
Østsjællands Syssel, være det selvfølgelige antal.
Københavns bystyres tekniske afdeling har lejlighedsvis forhandlet med om
liggende landsogne angående vejanlæg, vandforsyning o. 1. og forsøg er gjort på at