210 / 259
206
LOV OG RET
boliglovgivn ing afstedkom . — Tænk hvilken forkert verden! Istedetfor at lave en
præmielov for at holde byggeriet igang under krigens krisetider, så lavede man en
straffelov overtrædende grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænke
lighed og ødslede millioner gennem en bolshevistisk nævns institu tion , som burde
have fundet bedre anvendelse. En lov som da også har v ist sig som en tung klods
om lovgivningsmagtens ben.
De byggelovsbestemmelser som sætter den byggende verdens sind i den stær
keste bevægelse kan fremdeles siges at være dem som vedrører bygningshøjden,
idet den i Amerika skabte såkaldte
„skyskraber
ctype holder betydelige økonomiske
såvelsom esteliske og tekniske spørgsmål under debat, ligesom den jo også har v ist
sig at have en skæbnesvanger indflydelse på byens moderne opgaver. Den forholds
vise højde, som den mest påtrængende side af spørgsmålet, er når gade og nabohen
syn løses, egentlig et spørgsmål om ejendomsrettens udstrækning d. v. s. om ejerens
ret til at beny tte sit land således som hans interesser dikterer ham det. Men også
den estetiske side af sagen har sat mange penne og blyanter i bevægelse. Man har
således i mere end en menneskealder kæmpet sig fremad gennem forsøg på at t il
passe de tilvan te stilformer til de ny halstarrige forhold, uden at man dog har nået
noget egentlig tilfredsstillende estetisk eller nationalt resultat. De mange etager for
ledte i begyndelsen til en hæslig og meningsløs opstabling af klassiske former og det
er kun i enkelte tilfælde lykkedes at bringe harmoni tilveje mellem det ydre og det
indre og med bygningens udstrækning og brug. Men selv disse få tilfælde er ikke
skattede efter fortjeneste, fordi det egentlige smags niveau ikke er opgaven voksen.
Man har vel i de senere år anerkendt den gotiske stils ånd, som den der ved sine ver-
ticale linjer ligger opgavens løsning nærmest; men arkitekten er her snaret i det
europæiske katedraltårn som mønster uden at forstå at kirketårnet og kontorbyg
ningen er væsensforskellige opgaver. Resultatet blev derfor en arkitektonisk m a
skerade som skræmmer det gamle Europas byer fra efterligning af typen . Dette
forhold v il naturligvis blive forandret thi den tekniske løsning af opgaven er for
værdifuldt et kulturelement til at den mere erfarne ældre verdensdel kan lade
den ny beholde eneretten på brugen. Former v il blive fundne som v il harmonere
med det stærke stålbindingsværk og dettes sociale værdi. Det er derfor ikke for tid
ligt at overveje, på denne side af Atlanten , hvilke fordringer den moderne byplan
må stille til fænomenet.
Vor hovedstad har gjort et betydeligt skridt fremad mod bedre forståelse af
byplanopgaven ved stiftelse af „Dansk Byplan Laboratorium“, dog foreløbig kun
indirekte idet denne institu tion kun har til opgave at studere byplanlægningens
mål og midler i almindelighed. En opgave som med tiden kan blive af den største
betydning for den tekniske og kunstneriske undervisning og dannelse. Sagen er den
at vort polytekniske undervisningssystem — ligesom andre folks — af nødvend ig
hed lægger hovedvægten på de statisk matematiske studier og derved giver deta il
lerne et for stort omrade til skade for erhvervelse af overblik over opgavernes be
nyttelse af naturkræfterne. Arkitekten er i denne retning heldigere stillet idet hans
tekniske studier er mere begrænset og holdt i skyggen af de estetiske og kunstne
riske krav som er gunstigere for udvikling af overblikævnen. Ingeniøren behøver en
lignende retning for fuldendelse af sine studier, og kan finde denne i byplan retnin
gen. Vel at mærke når det fulde omfang af denne retning er fundet og anerkendt.