212 / 259
KONKURRENCER
Ena, mena mona mi,
P iska lasa bona bi:
Eggs, butter, chease, bread,
Stick stark stone dead,
0 . U. T. spells out.
Marius epikuræeren siger etsteds: „Alle veje er forkerte, alle førere er falske;
og heraf opstår min vanskelighed: — antallet og forskelligheden af vejene — thi
Du må vide at: Der er kun en vej som fører til Corinth.“
Man tvinges uvilkårligt til at tænke på dette udbrud ved omtalen af de veje
som benyttes og følges ved affattelsen af konkurrence programmer for byplaner,
hvoraf hvert begrænser sine krav til enkelte sider af byens fremtids udvikling —
havn, jernbane eller gadeanlæg, navnlig de sidste — men meget små resultater v in
des ad den vej ved bybygningsplaner, fordi de øjeblikkelige krav som byens vækst
stiller og som konkurrence programmet derfor omfatter, tilslører eller spærrer for
det fremtidsprogram som det er byplanens opgave at vise i omrids. Slige planer
forældes hurtigt og giver anledning til at fastholde den gamle tro at byplaner ikke
løser opgaverne og at byer vokser men planlægges ikke.
At dette er en fejlslutning — at dette leder ad forkerte veje, med falske førere,
er der ingen tv iv l om, thi byplanen er en helhed som forlanger at blive holdt sam
men og som man ikke sådan uden videre kan lappe på uden at vove byens og bor
gernes midler på umodne foretagender. Står markedsa'nlæggene, jernbaner, havne
eller gadenettet for tur til at blive tidssvarende omdannede, så må den ny plan vises
i sit forhold til
hele
byplanen. Hvert led i byens vækst må undersøges og bringes i
harmoni med det ny, og det ny i harmoni med det gamle, hvilket sidste er det na
turlige, og alt dette må vises på papiret før arbejdet kan begynde. Heraf følger at
alle partielle planer — planer der betegnes som byplaner eller som væsentlige dele
deraf, medens disse samarbejdende undersøgelser er forsømte, leder til nederlag
både for den sejrende konkurrent og for byen; thi den eneste vej som fører til Co
rinth er revisionsvejen for den hele byplan. Begrænsningerne af planen udgår fra
det forfængelige håb om besparelser. Tegneren som arbejder på byplanen må have
fri hænder, må have lov til at vise hvad der efter hans mening påkræves også uden
for den foreliggende middelbare opgave, for at kunne klargøre virkningerne af fore
slåede ny anlæg. Heraf følger imidlertid
ikke
som noget afgjort at de foreslåede ar
bejder udvides i omfang eller i bekostninger for byen; men der oprulles derved et
fremtidsprogram som byen vedkommende arbejder kan beny tte som ledetråd.
Enhver by som v il bevare sin bevidsthed om at følge med tiden, må have en
ten ta tiv byplan, en fremtidsplan som kan revideres efterhånden som ny krav gen
gem kulturelle, tekniske eller økonomiske fremskridt, eller ved lokale ændringer i
egnens topografi, gør det nødvendigt. Denne plan må selvfølgelig være tilgængelig