Previous Page  205 / 259 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 205 / 259 Next Page
Page Background

LOV OG RE T

201

finde regelmæssige former for disse forhandlinger, men sålænge stadens centralisti­

ske styreform opretholdes kan man næppe vente nogen egentlig iver fra landsog­

nenes side for at fremme disse abstrakte krav. Anderledes frugtbart v il dette sam­

arbejde blive når forhandlingerne føres med den pågældende forstad. Sagen kom ­

mer da nærmere ind på landboerne fordi de lever i samme herred som forstaden.

Herredernes radielle form v il gøre det naturligt for herredets befolkning at virke for

f. eks. radielle hovedveje af hvilke der mangler en del medens savnet føles fra begge

sider. Bliver det hele område samlet under am tet som nu kan man ikke vente for­

ståelse eller interesse for storstadssager af den natur. Ingen af de hovedveje som nu

fører fra oplandet til byen er i tidsvarende stand, hverken i profil, brede, retning

eller brodække og for hvert år der går bliver de mere utilstrækkelige til at møde den

voksende færdsels krav. E t særligt mål ved udformningen af forstadsherrederne er

det at bringe dem i naturlig forbindelse med vandforsyningen ved at holde vejen

fri til de to større søer Esrom og Arre. Herredernes samlede areal er skønt man synes

det er stort, dog kun som en fjerdedel af Londons politidistrikt, og man vil nok,

om man undersøger sagen finde det foreslåede areal tilpasset efter de geogi afiske

forhold. Roskilde, Køge og Helsingør v il forblive som de er, i karakteren af en

slags månebyer medens de geografisk og politisk adskilte: Malmø, Landskiona og

Helsingborg v il gøre tjeneste som de egentlige planetbyer. Der kunde maske være

nogen historisk eller etisk grund for at tænke sig Roskilde i nærmere tilslutning til

hovedstaden , der dog er en slags Ny-Roskilde; men kildebyen vil vel ngeppe

stemme for noget sligt, men værne om sin selvstændighed.

Det er ikke hensigten med denne programskitse at komme nærmere ind på

enkelthederne af hovedstadens forvaltning, men fristelsen til at følge Cato den yngres

eksempel med hensyn til Carthagos fremtid, er nærliggende om end som modsæt­

ning. Hovedmanglen ved det centraliserede bystyre er at det officielle byplanarbejde

praktisk ta lt umuliggøres ved at stadens havn og jernbaneudvikling holdes udenfor.

Byplanen består af en harmonisk sammenarbejden af bybygmngens forskellige

elementer, og af et sandsynligt fremtidsprogram for udviklingen i sin helhed; men

sålænge de to nævnte grundelementer er fraskilte må en mulig byplan bygges på

harmoni og enighed mellem tre partier istedetfor at være samlet på et, hvilket for­

hold tilin tetgør byplan anstrængelserne.

Bb. 26.