LOV OG RE T
201
finde regelmæssige former for disse forhandlinger, men sålænge stadens centralisti
ske styreform opretholdes kan man næppe vente nogen egentlig iver fra landsog
nenes side for at fremme disse abstrakte krav. Anderledes frugtbart v il dette sam
arbejde blive når forhandlingerne føres med den pågældende forstad. Sagen kom
mer da nærmere ind på landboerne fordi de lever i samme herred som forstaden.
Herredernes radielle form v il gøre det naturligt for herredets befolkning at virke for
f. eks. radielle hovedveje af hvilke der mangler en del medens savnet føles fra begge
sider. Bliver det hele område samlet under am tet som nu kan man ikke vente for
ståelse eller interesse for storstadssager af den natur. Ingen af de hovedveje som nu
fører fra oplandet til byen er i tidsvarende stand, hverken i profil, brede, retning
eller brodække og for hvert år der går bliver de mere utilstrækkelige til at møde den
voksende færdsels krav. E t særligt mål ved udformningen af forstadsherrederne er
det at bringe dem i naturlig forbindelse med vandforsyningen ved at holde vejen
fri til de to større søer Esrom og Arre. Herredernes samlede areal er skønt man synes
det er stort, dog kun som en fjerdedel af Londons politidistrikt, og man vil nok,
om man undersøger sagen finde det foreslåede areal tilpasset efter de geogi afiske
forhold. Roskilde, Køge og Helsingør v il forblive som de er, i karakteren af en
slags månebyer medens de geografisk og politisk adskilte: Malmø, Landskiona og
Helsingborg v il gøre tjeneste som de egentlige planetbyer. Der kunde maske være
nogen historisk eller etisk grund for at tænke sig Roskilde i nærmere tilslutning til
hovedstaden , der dog er en slags Ny-Roskilde; men kildebyen vil vel ngeppe
stemme for noget sligt, men værne om sin selvstændighed.
Det er ikke hensigten med denne programskitse at komme nærmere ind på
enkelthederne af hovedstadens forvaltning, men fristelsen til at følge Cato den yngres
eksempel med hensyn til Carthagos fremtid, er nærliggende om end som modsæt
ning. Hovedmanglen ved det centraliserede bystyre er at det officielle byplanarbejde
praktisk ta lt umuliggøres ved at stadens havn og jernbaneudvikling holdes udenfor.
Byplanen består af en harmonisk sammenarbejden af bybygmngens forskellige
elementer, og af et sandsynligt fremtidsprogram for udviklingen i sin helhed; men
sålænge de to nævnte grundelementer er fraskilte må en mulig byplan bygges på
harmoni og enighed mellem tre partier istedetfor at være samlet på et, hvilket for
hold tilin tetgør byplan anstrængelserne.
Bb. 26.




