201 / 259
LOV OG RE T
197
tilstand og i tilg ift fået et ny t forvaltningselement med udvidet magt og v iste dette
hurtigt ved reformer af havnen og anlæg af nogle centrale færdselsveje. Men de
gamle boroughs ligger som æg i en kurv uden antydning af markedsvejenes tildan
nelse og tilpasning til de metropolitanske forhold. Sandsynligheden er vel den, at
man med Britens bekendte konservative tendenser, mener at de gamle markedsfor
hold, hvis de viser sig at være utilfredsstillende ændres ved markeds herrernes (fore
stallernes?) eget in itia tiv . Nu står man foran en ny omdannelse med indlemmelse
af betydeligere arealer i forvaltningsområdet.
I New York delte man større området i fem store, tildels ved geografiske for
hold adskilte „boroughs“, i den tro, at hver af disse skulde kunne danne et fuld
stændigt bylegeme med eget centrum efter mions staternes mønster. Men der er
forskel i den henseende mellem stat og by. Staten er formet med hensyn til tilfældige
lokale forhold derovre, uden nationalitet, er egentlig kun et overcounty, medens
byen er resu ltatet af markedsdriften og vokser med denne, i modsætning til staten,
hvis grænser er faste. Markedsdriften virker som en naturlov og enhver begrænsning
af denne er skæbnesvanger for byens befolkning. De fem boroughs deltes i „Improv-
ement D istricts“ — , forskønnelseskredse, svarende omtrent til vore verdslige sogne.
Disse var ment at skulle kunne holde de centrale forvaltninger i ånde ved at frem
bære lokale krav til forbedringer. Amerikas blandede befolkninger står imidlertid
fremmede og uforstående overfor lokale bevægelser og stemninger. De mangler den
historiske indleven i sognet, er på en måde nomadisk anlagte og kan først ventes
efter generationers stræben og påvirkning af lokale forhold, at komme i besiddelse
af det mål af lokal patriotisme, som er betingelsen for at de nævnte forskønnelses
kredse kan opfylde deres tiltænkte plads i byens liv. Foreløbig følger New York
derfor den amerikanske politiske imperahstiske tendens med centialiseret fo iva lt
ning og diktatorisk mayor. Men hertil kommer det for storbyens liv uheldige for
hold at statsgrænserne skærer sig gennem byens plan og deler denne i dele med for
skellig lovg ivn in g ’, det mest graverende af disse forhold er New Jerseys grænse som
skærer sig m idt gennem flod og havn. Men også til den anden side, ligger en del af det
til storbyen nu henregnede areal i staten Connecticut, og området er således delt
mellem tre stater, hver med sin styrelse, lov og ret. Da ingen toldlinje følger s ta ts
grænserne, bevæger markedsdriften sig uhindret fra opland til by, men denne livs,
socialt som politisk, er alligevel sp littet uden udsigt til forening. Slige forhold er
ret almindelige derovre: Duluth-Superior, St. Louis-Fast St. Louis, Omaha-Coun-
cil Bluffs, Kansas City K.-Kansas City M., Chicago- East Chicago m. fl. Vi husker
for vort vedkommende Hamborg-Altona og kan sammenligne tilfældene Køben-
havn-Malmø og Helsingør-Helsingborg som v il tydeliggøre forholdet skønt skællet
her er skærpet ved toldgrænser.
Vi herhjemme har i denne storbyernes gæringstids et København opsluge for
skellige mindre udviklede landsogne medens samtidig de mere bymæssigt udviklede
Frederiksberg og Gentofte indenfor storbyområdet har bevaret deres selvstændig-
hed. Skønt dette er rigtigt og selvfølgeligt for disse sognes vedkommende, fordi de
før annekteringen af de ydre distrikter havde opnået en ret fuldstændig forstads
organisation; er det dog samtidigt beklageligt, at de andre incorporende sogne:
Brønshøj, Va(g)nløse, Hvidovre og Sundbyerne, ved indlemmelsen har m istet deres
sogne-selvstændighed. Indlemmelsen er sket i kraft af den autokratiske eiobnngs-