Previous Page  79 / 131 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 79 / 131 Next Page
Page Background

76

kolossale Dimensioner, som Tilfældet senere skulde blive. Men

den relativt gunstige Kurs, som Husmandskreditforeningsobliga*

tioner under Kronens Fald kunde afsættes til i London takket

være deres Karakter af Sterlingværdier, bevirkede, at stadig flere

og flere af dem vandrede til England, hvor Kuponerne indløstes

med et større Beløb end herhjemme. Og hertil kom, at danske

og kontinentale Indehavere af dobbeltmøntede Obligationer efter*

haanden fik Øje for, at de end ikke behøvede at skille sig af

med Obligationerne for at indkassere den Valutaavance, som

Betalbarheden i Sterling indebar. Ved at

sende Kuponerne til

England

kunde den samme Fordel opnaas, og denne Trafik slog

Indehaverne i stadig stigende Omfang ind paa, særlig efter at

Offentlighedens Opmærksomhed i Foraaret 1923 paa forskellig

Maade var blevet henledt paa Forholdet. Endnu i Regnskabsaaret

1921—22 tabte Østifternes Husmandskreditforening kun det for*

holdsvis overkommelige Beløb af 50.000 Kr. og i Regnskabsaaret

1922—23 kun 43.000 Kr. paa Valutaforskellen. Men i Juni Termin

1923 var Tabet steget til 160.000 Kr., svarende til 320.000 Kr.

om Aaret, og man maatte paa det Tidspunkt regne med, at

Foreningen tilsidst kunde blive nødt til at indfri samtlige ud*

trukne dobbeltmøntede Obligationer og forfaldne Rentekuponer

i Sterling, hvis der ingen Modforanstaltninger blev truffet. I saa

Fald vilde Tabet, hvis Kronen ikke bedrede sig, kunne stige til

op imod 800.000 Kr. i et enkelt Aar, da kun de ældste før

1899 og de yngste efter April 1923 udstedte Obligationer gik

fri, medens Resten til et samlet Beløb af rundt regnet 40 Millioner

Kr. var betalbare i Sterling. Da Foreningens samlede Reservefond

havde en paalydende Værdi af 21/a Millioner Kr., følger heraf,

at denne syntes udsat for helt at blive spist op, hvis intet blev

foretaget. Saa havde man kun det solidariske Ansvar at falde

tilbage paa og i sidste Instans Statsgarantien. Men en saadan

Retning maatte Ledelsen for enhver Pris søge at kæmpe imod,

at Udviklingen tog.

Nu var Østifternes Husmandskreditforening ikke ene om

Skaden. For den jyske Husmandskreditforening stillede Sagen