![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0079.jpg)
76
kolossale Dimensioner, som Tilfældet senere skulde blive. Men
den relativt gunstige Kurs, som Husmandskreditforeningsobliga*
tioner under Kronens Fald kunde afsættes til i London takket
være deres Karakter af Sterlingværdier, bevirkede, at stadig flere
og flere af dem vandrede til England, hvor Kuponerne indløstes
med et større Beløb end herhjemme. Og hertil kom, at danske
og kontinentale Indehavere af dobbeltmøntede Obligationer efter*
haanden fik Øje for, at de end ikke behøvede at skille sig af
med Obligationerne for at indkassere den Valutaavance, som
Betalbarheden i Sterling indebar. Ved at
sende Kuponerne til
England
kunde den samme Fordel opnaas, og denne Trafik slog
Indehaverne i stadig stigende Omfang ind paa, særlig efter at
Offentlighedens Opmærksomhed i Foraaret 1923 paa forskellig
Maade var blevet henledt paa Forholdet. Endnu i Regnskabsaaret
1921—22 tabte Østifternes Husmandskreditforening kun det for*
holdsvis overkommelige Beløb af 50.000 Kr. og i Regnskabsaaret
1922—23 kun 43.000 Kr. paa Valutaforskellen. Men i Juni Termin
1923 var Tabet steget til 160.000 Kr., svarende til 320.000 Kr.
om Aaret, og man maatte paa det Tidspunkt regne med, at
Foreningen tilsidst kunde blive nødt til at indfri samtlige ud*
trukne dobbeltmøntede Obligationer og forfaldne Rentekuponer
i Sterling, hvis der ingen Modforanstaltninger blev truffet. I saa
Fald vilde Tabet, hvis Kronen ikke bedrede sig, kunne stige til
op imod 800.000 Kr. i et enkelt Aar, da kun de ældste før
1899 og de yngste efter April 1923 udstedte Obligationer gik
fri, medens Resten til et samlet Beløb af rundt regnet 40 Millioner
Kr. var betalbare i Sterling. Da Foreningens samlede Reservefond
havde en paalydende Værdi af 21/a Millioner Kr., følger heraf,
at denne syntes udsat for helt at blive spist op, hvis intet blev
foretaget. Saa havde man kun det solidariske Ansvar at falde
tilbage paa og i sidste Instans Statsgarantien. Men en saadan
Retning maatte Ledelsen for enhver Pris søge at kæmpe imod,
at Udviklingen tog.
Nu var Østifternes Husmandskreditforening ikke ene om
Skaden. For den jyske Husmandskreditforening stillede Sagen