Previous Page  80 / 131 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 80 / 131 Next Page
Page Background

77

sig ikke stort bedre, og Østifternes Kreditforening havde to

Serier, som var betalbare i Schweizerfrancs, 9. og 10., af hvilke

den sidstnævnte netop var oprettet med Eksport for Øje. Ialt

drejede det sig paa den Maade om 120.000 Debitorer med et

samlet Laanebeløb af 330 Millioner Kr., og bag Kreditfor*

eningernes første Prioritet stod de sekundære Prioriteter, som i

meget betydeligt Omfang maatte befrygtes at blive nødlidende,

hvis der ikke blev grebet ind.

Allerede i Efteraaret 1920 havde Husmandskreditforeningerne

da ogsaa henvendt sig til Indenrigsministeriet om Sagen, men

uden at opnaa noget derved. I Efteraaret 1923, efter at Direk*

tør

Zahle

var traadt til, foretog denne imidlertid sammen med

Direktør

Ludvig Petersen

fra Jysk Husmandskreditforening og

Direktør

Krag

fra Østifternes Kreditforening, som sluttede sig til

Planen, en ny Henvendelse til Indenrigsministeren. Og Situa*

tionen var nu saa tilspidset, at denne ikke mente at kunne sidde

Anmodningen overhørig. Den 25. Oktober 1923 fremsatte Inden*

rigsminister

Krag

i Folketinget et Lovforslag, hvorefter det for*

bødes her fra Landet uden Indenrigsministerens Tilladelse at

udføre Obligationer og Kupons af den her omtalte Art, fore*

løbig indtil 1. April 1925, og dette gennemførtes samme Dag

baade i Folketinget og i Landstinget, saaledes at Loven straks

kunde træde i Kraft. Den vedtoges uden Udvalgsbehandling

og med Tilslutning fra Medlemmer af alle Partier, men ikke

enstemmigt, ligesom kun et Flertal indenfor Nationalbankens

Direktion havde ment at kunne sige god for den, medens

Mindretallet fremhævede de Betænkeligheder, der knyttede sig

til en Lov af saa ekstraordinær Karakter. I Pressen har Loven

ogsaa været Genstand for meget stærke Angreb.

Fra Modstandernes Side er det navnlig gjort gældende, at

Loven berøvede Obligationsejerne en Ret, som kontraktlig var

tilsikret dem, og at de paagældende Institutioners Ledelse burde

have standset Udstedelsen af dobbeltmøntede Obligationer, saa*

snart det viste sig, hvilken Fare de rummede, i Stedet for at