Previous Page  81 / 131 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 81 / 131 Next Page
Page Background

78

fortsætte i det gamle Spor, hvad der vel skaffede Debitorerne

en gunstig Kurs, men bidrog til at forøge Risikoen for Kurstab.

Hvad det sidste Punkt angaar, lader det sig ikke nægte, at

det vilde have været heldigere, om de paagældende Afdelinger

var blevet lukket paa et tidligere Tidspunkt. Men dels kunde

Tabet kun i mindre Omfang have været begrænset paa den

Maade, idet de allerfleste Obligationer hidrørte fra Tiden før

1920, dels har man fra først af regnet med, at Kronen hurtig

vilde rette sig igen. Og ud fra denne Betragtning maatte det

være Ledelsen meget magtpaaliggende, at Publikums Opmærk*

somhed ikke blev henledt paa Forholdet, som det vilde være

sket, om Udstedelsen af dobbeltmøntede Obligationer pludselig

var blevet standset. Havde man i 1920 forudset, at Valutakrisen

vilde trække i Langdrag, var Foreningens Politik sikkert blevet

en anden. Men Eksportforbudet havde været lige paakrævet.

Thi om Kronen end naaede pari igen i 1926, tidligere end man

i 1923 havde turdet haabe det, vilde en uhindret Eksport af

Obligationer og Kupons uvægerlig have berøvet Foreningen i

hvert Fald langt den overvejende Del af dens Reserver, medí

mindre man var gaaet til Udskrivningen af meget byrdefulde

Ekstraydelser paa Medlemmerne.

Overfor de mere principielle Indvendinger mod Loven frem*

hævede Indenrigsminister Krag i Folketinget med fuld Føje, at

der »aldeles ikke er nogensomhelst Tvivl om, at alle Forudsæt*

ninger ved Etableringen af disse dobbeltmøntede Obligationer

har været disse, at man ved denne Udstedelse havde til Hen*

sigt at øge Afsætningsmulighederne og derigennem Kursen for

disse Obligationer, men ikke at give danske Obligationsejere

Adgang til anden Valuta ved Renteudbetaling og Indfrielse af

udtrukne Obligationer end dansk Valuta«. Hensigten var kort

sagt kun at lette Obligationernes Salg i Udlandet, ikke at til*

sikre danske Indehavere en Valutagaranti.

Ud fra et Retsstandpunkt kan det vel hævdes, at Obligations*

indehaverne ved Adgangen til at kræve Betaling i Sterling kun

fik Mulighed for at skaffe sig nogen Dækning for den under