220 / 463
74
En anden af de mange smaa fikse Ting, vor Arkitekt, Pro
fessor N y ro p , har fundet paa, er Udsmykningen af den store
Trappe, som skyder sig ud paa Torvet. I sin Tid vakte det jo
stor Modstand, at vi bad om den Trappe. Magistraten forlangte
ca. 700 Kr. i aarlig Leje af det Areal, den optog, og Borger
repræsentationen forkastede det helt.
Men „se ikk e e f te r B ro en , fø r du er ved F lo d e n ! “
Da nogle Aar vare gaaede, og Tiden nærmede sig, at Trap
pen skulde bruges, indgav vi et nyt Andragende. Og se, —
denne Gang gik det igennem! Vel ikke uden Modstand fra
Guds Riges Modstandere, som der jo desværre ogsaa er nok
af i Kommunalbestyrelsen; men Gud, der bøjer Hjærterne, skaf
fede os alligevel Tilladelsen ad sin Vej og i sin Time. Og saa
fik vi endda hele Arealet g r a tis mod at indrette et Rum under
Trappen til Brug for Magistraten til Opbevaring af Skovle etc.
Og nu skyder den mægtige Qranittrappe, som er 7 Alen
bred, sig 15 Alen ud paa Torvet. Den løfter sig til 1ste Sals
Højde, — i denne Plan ligger nemlig Kirkens Gulv, Stueetagen
er optaget af Menighedslokaler, en stor og tre smaa Sale, —
og Fortovet er ført ind under den med en Buegang. Udenfor
denne er det Magistraten tilstaaede Rum.
Mange har jo været fulde af Betænkeligheder ogsaa ved
denne Trappe: „Hvordan skal det gaa en Brud med hvide At-
laskes-Sko i Regnvejr?“ — Men det har vi selvfølgelig be
tænkt. Hun kan køre til ved Siden og gaa op ad en Trappe i
det ene Taarn.
Men nu var det denne lille fikse Ting.
Jo, Trappegelænderet skulde jo ende med noget. Og saa fik
Arkitekten den smukke Tanke at lade det ende med et Jule
neg paa hver Side, hugget i Granit, i naturlig Størrelse. Og
nu staar de der. Man ser Kornneget, bugnende fuldt, og man
ser en Klynge af glade Smaafugle, som flokkes om det.
Jeg synes, det minder mig om Salme 84: „Spurven har
fundet et Hus, og Svalen sin Rede, — dine Altere, Herre Ze-
baoth, min Konge og min Gud.“ — Gid de smaa Fugle i det
frugtbare Neg maa være et aandeligt Billede. Det er det første,
man møder, naar man skal ind i Kirken. Gid det maatte af
føde mangen en Bøn i naadehungrige Hjerter hos Syndere, der
begære at mættes af Guds Fylde: