218 / 463
72
Præsten staar og messer Evangeliet, var en Tribune, hvor Mu-
siken sad, og hvor nu S k o v g a a rd s Billede at Mariæ Bebu
delse hænger, over Alteret, var hele Væggen dækket af kæmpe
mæssige, sammenhængende Spejle. Og dér, hvor nu Sakristiet
e r , var der Udskænkningsbuffet, derfra gik Folk med deres
Bajere og Toddyer ud og satte sig paa Galeriet for at se paa
Dansen, og dér havde de deres Drikkevarer staaende paa den
samme brede Hylde, hvor nu Kirkegængerne lægge deres Salme
bøger. Gamle Gaardmissionær R. B. C lau s en havde oftere
været derinde og uddelt Traktater til Gæsterne.
Saa købte Kirkefondet 500 Fyrretræs Stole i Sverige og
kaldte os to Præster ovre fra Jylland, Pastor W ith som Første
præst, mig som Andenpræst, og sagde til os: „Værsgod, her
har I nu en Kirke, fin er den ikke; men der er da altid til at
rejse en Døbefont og dække et Nadverbord, og lier har I
10,000 Mennesker, og tag saa fat, og Herren være med eder!“
Det var han ogsaa, og han har velsignet os i den lille Kirke i
de ni Aar, St. Mariæ Kirkesal har bestaaet, langt ud over,
hvad vi kunde bede eller forstaa, og tusindfold udover, hvad vi
havde fortjent.
Derfor, — hvor meget vi end glæder os til at rykke ind i
Eliaskirken, — vil det vist alligevel blive svært for os at skulle
sige Farvel til vor kære, lille, hyggelige Kirkesal. Hvor har
Herren dog dér givet os megen Naade! Ja, der er Sjæle, som
evigt vil prise Gud for den, fordi de dér fandt Livet i Jesus
Kristus. Hans Navn være uendelig priset og æret!
Men nu vilde vi alligevel gærne have den nye Kirke færdig,
E lia s k ir k e n p aa V e s te rb ro s To rv.
Og det af to Grunde.
Før det første, fordi vi daarlig kan være i Mariæ Kirkesal.
Særlig Søndag Aften, naar vi har de mange af vore Distrikts
beboere, kan de staa stuvede som Sild i en Tønde, og ogsaa
Menighedssamfundet er vokset ud af Sakristiet for længe siden.
„Se, med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er vi
bievne til to Hære“, østre og vestre Distrikts Menighedssam
fund.
For det andet vil vi saa gærne have Kirken lagt frem, saa
alle Folk kan se den. Hvorfor skal altid Gudshusene lægges