KøbenhavnsKirkesag

al den Indflydelse, vi har, for at faa P ræ ster, som egner sig

til Gerningen.

Gælder det Em bedsbesæ ttelser ved V irksomheder, der alt er

i Gang, k ræ ver vi P ræ ster, der kan forstaa og sam arbejde med

de M enighedskredse, som findes der; th i den Gerning, H erren

h a r gjort p aa S tedet, bør respek teres og føres videre, ikke hæm

mes. E r det en K reds af „Indre M issions“ F arve, der bæ rer

K irkelivet paa det paagæ ldende Sted, bør de have en P ræ st

med M issionssind. E r det en grundtvigsk Kreds, bør de have

en P ræ st, som d e kan være glade ved o. s. fr. Det er med

andre Ord — hvad man saa end vil sige — ikke et R etn ing s

princip, men det fra alle Sider anerkendte aandelige M e n ig h e d s

p r i n c i p , som her er det bestemmende.

Gælder det derimod et ny t K irkearbejde, der skal tages op

saa at sige paa bar Bund, er d et vort store Maal, at den P ræ st,

der ansæ ttes, m aa kunne drage mange Mennesker fra Verden

til Gud, give Sans for at høre Ordet, vække Liv i H jerte rn e

og sam le en levende Menighed til et virksom t A rbejde for Guds

Rige. Mon der er nogen, der tø r kalde det et ensidigt R etnings-

m aal? E r det ikke det, al sand K ristendom g aar ud p aa ?

Men vistnok tro r vi ikke, at alle P ræ ster ser dette Maal lige

godt eller har samme E vner og Dygtighed til at naa frem imod

det. Der er mange P ræ ster, vi i k k e vil have.

Vi vil ikke have v a n t r o P ræ ster, der fornægter T roens G rund.

Den tyske liberale Teologi fostrer nok af saadanne, og h ar den

danske K irke hidtil ikke væ ret meget tru et fra den Side, saa

er der nu Tegn til Forandring. K irkefondet vil under ingen Om

stændigheder støtte eller sam arbejde med nogen, som „næ gter

Jesus K ristus kommen i K ødet“.

Vi vil ikke have d o v n e P ræ ster, som lige til Nød udfører

de nødvendige „Fo rretn ing er“ , men ellers passer sig selv og

dyrker private Interesser. En P ræ st, som ikke n idkæ rt vil give

sin bedste Kraft og Tid til H errens Gerning, kan ikke bruges

til at løse den store Opgave, her ligger for.

Vi vil ikke have v e r d s l i g e P ræ ster af den Slags, som ikke

kender Forskel paa Verden og Guds Rige, som m aaske v irk

som t nok dyrker forskellige Sam fundsinteresser, men ikke h ar

Syn for og sam ler deres Gerning om „det ene fornødne“.

Vi vil ikke have S to r b o r g e r - P r æ s t e r af den Slags, d er