213 / 463
67
K irkefondets Arbejde i 10 A ar belyst ved Tal. Af Johan V.
Adolph.
K irkefondets Retning. Af H enry Ussing.
Julius F riis-H ansen. Af P. D. Koch.
K irkesagen i K ristiania. Af Mikael H ertzberg.
Bogen er forsynet med Billeder af P asto r F riis H ansen sam t
de K irker i København, der ikke tidligere bar væ ret afbildet i
K irkefondets Skrifter. Endvidere findes en Fortegnelse over alle
de 19 Kirker, der er indviede i København i det nævnte T iaar
med korte Oplysninger om hver af dem, deres T ilblivelse, A rki
te k t, Byggesum osv.
V i a n b e f a le a l le K i r k e s a g e n s V e n n e r a t g ø r e s ig
b e k e n d t m e d d e n l i l l e B o g . Den faas fra K irkefondets Kon
to r og koster e n k e l t v i s 2 5 Ø re , partivis (d. v. s. m indst 10)
2 0 Ø re p r. E k s e m p la r .
H ensigten med Bogen er at vække fornyet Interesse for og
Kærlighed til K irkesagen i K øbenh avn; vi haabe, at K irkesagens
Venner vil arbejde med til, at dette kan ske. Som en Prøve
paa Bogens Indhold aftrykke vi P asto r Ussings B idrag om
Kirkefondets »Retning«.
Den sidste T ids Begivenheder har skudt dette Spørgsmaal
stæ rk t frem. E r K irkefondets A rbejde ikke et udpræget „Indre
M issions“ A rbejde? Kan det forlanges, at K ristne af andre R et
ninger har Tillid til det og yder B idrag til dets G erning?
Det sidste Spørgsm aal maa vedkommende jo selv afgøre.
Hver enkelt K risten maa overveje, om ban kan have Tillid til
-det, som gøres, og hvorvidt han vil stø tte det. Vi udskriver
ingen S katter, vi beder kun om f r i v i l l i g e Gaver, der skænkes
os i Tillid.
Men for at Mennesker kan afgøre, om de vil stø tte os, har
<Ie K rav paa at vide, hvor vi staar, og hvad vi fører i vort
Skjold. Derfor vil vi ogsaa gerne gøre Rede for K irkefondets
„R etn in g “.
Spørgsm aalet kommer jo sæ rlig frem ved Besæ ttelsen af
Præ steembederne ved K irkefondets K irker. Og det er sikkert:
vi er ikke lige glade for, hvem vi faar til P ræ ster ved vore
K iikei. Vi overlader ikke uden videre det hele til de folke
kirkelige Autoriteter. Vi bruger — og vil fremdeles bruge —