219 / 463
73
saa afsides, at ingen kan se dem? Nu kan man gaa lige fra
Helligaandskirken i Vimmelskaftet paa „Strøget“ ud til Frede
riksberg Runddel uden at se nogen af Kirkerne. Thi Matthæus-
kirken i Valdemarsgade, Kristkirken (bygget af Danmarks Præ"
ster) paa Enghaveplads, Apostelkirken i Saksogade (bygget som
en Gave fra velhavende Venner af Kirkesagen til den fattigste
Gade) og Gethsemanekirken' i Dannebrogsgade, og nu fremtidig
Kirken i Istedgade, — alle ligge de i Sidegader og St. Mariæ
Kirkesal i en Baggaard.
Under de store Vinduer ud imod Torvet har vi hugget i
Granit med store Bogstaver Elias Bøn fra Karmels Bjerg:
B ønhø r m ig, H e rre , a t d e tte F o lk m aa v id e, a t du er
Gud. Det skal de have at læse, de mange Tusinder, som myld
rer forbi.
Oktober Flyttedag 1905 begyndte vi at rive de gamle Huse
ned. Efteraaret 1906 holdt. vi Rejsegilde, — og nu til Efter-
aaret 1907 skulde Kirken være færdig. I det ydre er den alt
fuldendt og præsenterer sig smukt.
„Er det ikke mesterligt,“ sagde en Mand, „at se, hvordan
den Opgave er løst? Paa den forholdsvis lille Plads, indkneben
mellem de to høje Huse, er Kirken rejst saa!edes, at den fuld
stændig fejer de store Nabohuse til Side, saa man end ikke
bemærker dem.“
Oppe paa de to lave Taarne, som dækker Nabohusenes høje
Gavle, troner øverst oppe to fo rg y ld te Kors. Arkitekten spurgte
mig, om jeg vilde have et Skriftsted eller lignende op i dem.
Saaledes er f. Eks. Kuglen paa Raadhustaarnet hul, og et Do
kument er lagt ned i den. Saa fik vi ogsaa puttet to Skrift
steder ind i de to Kors, i hvis øverste Arm de ere anbragte.
Paa det ene Pergament staar Jesu Løfte til os: „H e lv e d e s
P o rte sk u lle ikk e faa O v e rh a a n d ove r m in M e n ig h e d “
(Matth. 16, 18), og det andet Kors bringer Menighedens Svar:
„D et væ re la n g t fra m ig a t ro se m ig ud en a f v o r H e rre s
J e s u K r is ti K o rs, ved hv em V erden er m ig k o rs fæ s te t,
°S j eg f ° r V e rd e n “ (Gal. 6, 14). — Disse to Guds Ord er
altsaa ligesom den Hilsen, der fra Eliaskirkens øverste Spidser
rækkes højst op imod Himlen.
Maatte disse to Grundtoner altid klinge purt og rent gen
nem Forkyndelsen derinde i de skiftende Tider!