393 / 463
7 5
med Hensyn til dem maa Menigheden forstaa at være tilfreds
med sine Kaar. Vistnok vil det være en Glæde for os alle, at
vi er samlede i Dag til Indvielse af dette Hus, i et saa lyst
og festligt Rum, højt til Loft og vidt til Vægge, eller at være
sammen i en af de store skønne Kirker, vi har arvet efter
vore Fædre. Naar Salmesangen i et saadant Rum lyder fuld
tonende op under de høje Hvælvinger, kan det ikke andet end
løfte vor Sjæl opad, og vi forstaar, hvad det vil sige: „naar
under Sang med det vingede Ord Sjælen af By over Stjernerne
f°r
*“
Men dog vil alle Kristne skønne, at det er slet ikke der-
paa det kommer an, hvor stort og prægtigt Kirkehuset er. Det
vil isæi I forstaa, som hidtil har plejet at samles i den uan-
selige, lavloftede Kirkesal, hvor I saa mange Gange har lølt
og erfaret, at ogsaa der var Herren nær, og Sjælen kunde paa
Salmesangens Vinger fare af By over Stjernerne. Hvor man
eifarei dette, bliver man tilfreds med Kirkehusets Kaar, om de
end er nok saa tarvelige, og man forstaar, at det er „Ordet,
som helliger Huset,“ ikke omvendt, at Husets Storhed og Fest
lighed skulde give Ordet dets Kraft. Det gælder om, at der i
Kirkehuset lyder et Ord fra Gud, mægtigt til at frelse, saaledes
som vor Herre Jesus har befalet, at det skal lyde i hans Me
nighed, Ordet i den hellige Daab, hvorved det evige Liv ind
plantes i Menneskehjerter, og Ordet i den hellige Nadver,
hvoived dette Liv skal næres og vokse. Og at der her kan lyde
en kristen Forkyndelse, hvorved Guds Aand kan for Menne
skers Samvittighed føre Kraftbeviset for, at den korsfæstede og
opstandne Jesus Kristus ikke hører Fortiden til, men er til
Stede i sin Menighed med Kraft til at frelse vore Sjæle, —
en Forkyndelse, som i Sandhed er et Vidnesbyrd om Jesus
Kristus, fordi den, der taler, selv lever i ham og har erfaret
hans Kraft til at frelse.
Og naar Talen er om denne Forkyndelse i Menigheden,
møder vi atter den samme, eller en lignende Forskel, som med
Hensyn til Menighedens Kaar i det hele. Jeg mener ikke den
forskel, der er mellem en Forkyndelse, der udspringer af et
troende Hjerte, og den der kun udtaler en udenadlært Kund
skab. Nej, ogsaa hvor der lyder en i Sandhed troende For
kyndelse, kan der være en stor Forskel, idet der kan være
givet den ene Ordets Tjener at frembære Vidnesbyrdet med en