388 / 463
7 0
Over
A lteret
staar Johs. 3: „Saa elskede Gud Verden —
paa
Prædikestolen
: „Dersom nogen taler i Menigheden, han
tale som Guds Ord“ (1. Pet. 4), og paa
A ltertæppet
er bro
deret: „Min Sjæl begærer, ja, længes efter Herrens Forgaarde,
mit Hjerte raaber med Fryd til den levende Gud“ (Ps. 84),
men ellers er de fleste Ord tagne fra Elias’ Historie.
Over
Udgangsdøren
staar: „Og Elias gik hen og gjorde
efter Herrens Ord“ (1. Kong. 17), — i
Skriftestolen:
„Og
Herrens Engel rørte ved ham og sagde: Staa op og spis; thi
Vejen er for lang for dig; og han stod op og spiste og drak
og gik ved den samme Mads Kraft til Guds Bjerg“ (l.Kong. 19).
Over Indgangen til
Menighedssamfundets Sal
læses der:
„Jeg har ladet syv Tusinde blive tilovers i Israel, som ikke
har bøjet Knæ for Baal“ (1. Kong. 19); desuden læses i Salen
Johs. 17: „For at de alle maa være eet“ etc. —
Og over
Indgangsdøren
til Kirken læses: „Herre, lad det
kendes i Dag, at du er Gud i Israel“. 1. Kong. 18.
I
Beværtningsm issionens
og „
Blaa Kors’s
“ Sal læses:
„Hvor længe vil I halte til begge Sider? Dersom Baal er
Gud, saa vandrer efter ham! men dersom Herren er Gud, saa
vandrer efter ham“ (1. Kong. 18). Og paa
Talerstolen
: „Herren,
Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staar“, I Kong. 17.
I K. F. U. K.s Sal læses: „Og Elias raabte: Herre, min
Gud! Lad dette Barns Sjæl komme i det igen! Og Herren
hørte Elias’ Røst, og Barnets Sjæl kom ind i det igen, og det
blev levende.“
I
Menighedsplejens
Sal læses: „Og Elias sagde: Kære,
hent mig lidt Vand i Karret, at jeg kan drikke, og tag mig et
Stykke Brød med i din Haand“. — Og lige over for: „Melet i
Krukken blev ikke fortæret, og Olien i Kruset slap ikke op
efter Herrens Ord, som han talede ved Elias“ (1. Kong. 17).
I
Køkkenet
læses: „Og da de nu vare bievne mætte, sagde
Jesus: Samler tilsammen de oversblevne Stykker, at intet
spildes“ (Johs. 6).
I
Præsteværelset
staar: Og Elias gik op paa Karmels Top
og bøjede sig imod Jorden og satte sit Ansigt ned imellem
sine Knæ og bad“ (1. Kong. 18). Og derunder: „Elias var et
Menneske, lige Vilkaar undergiven med os, og han bad en
Bøn — — og han bad atter — —“ (Jak. 5).