392 / 463
7 4
Styrke i ham. Lige fra Menighedens første Dage har det været
saaledes, at den til Tider har haft Overflod, lyse og udvortes
lykkelige Kaar, og til andre Tider har den maattet savne og
været i trange Kaar, jeg tænker ikke just paa ligefrem Fattig
dom, men paa Trængsel og Forfølgelse, hvor alt saa mørkt ud
udvortes. Vi læser om Menigheden i Jerusalem straks efter
Pinsedagen, at den havde Yndest hos hele Israels Folk, og
Herren lagde Dag for Dag til Menigheden flere, der lod sig
frelse. Da saa det lyst ud, ogvi kan tænke, at alle de troende
har frydet sig i Haabet om, at dette skulde vedvare, og at
snart skulde hele Folket forene sig med dem i Troen paa den
korsfæstede og opstandne Jesus Kristus. Men saaledes gik det
ikke. Inden lang Tid vaagnede Modstanden og Fjendskabet,
Stefan maatte lide Martyrdøden, og der udbrød en Forfølgelse
saa Menigheden i Jerusalem blev adspredt trindt om i Landet
Da saa det sort ud. Men det vendte sig til det gode og til
Fremgang for Kristi Rige, idet Evangeliet derved blev udbredt
over hele Judæa og Samaria og ud over Landets Grænser, og-
saa til Hedningerne. Det vil sige, det var Jesus Kristus, som
efter sin Forjættelse er med sine alle Dage, det var ham der
gjorde Menigheden stærk til ikke alene at holde ud under For
følgelsen, men ogsaa at brede sig og vokse.
Og det var fremdeles ham, der gjorde sin Menighed stærk
til at holde ud under de blodige Forfølgelser gennem de føl
gende 2 —300 Aar, ja endog til at vokse Aar for Aar; Mar
tyrernes Blod viste sig at være en Udsæd for Menigheden, og
denne havde midt i Trængslerne lyse Udsigter, fordi Herren
stedse var med den. — Saa fulgte de mange Aarhundreder, hvor
Folkeslagene blev kristnede, og Konger og Fyrster beskyttede
Kristenheden eller tog den i deres Tjeneste. Det var udvortes
lyse Kaar, ogdog er der med Rette sagt, at det netop da saa
mørkt ud forHerrens sande troende Menighed, som skulde
den kvæles af de mangfoldige Navn- og Vanekristne. Men
alligevel viser Kirkens Historie, at Herren stedse har styrket
sin troende og bekendende Menighed, saa den ogsaa under saa-
danne Kaar kunde blive i Live og baade forplante sig og vokse
fra Slægt til Slægt.
Paa samme Maade har det sig ligeledes med de Kirkehuse,
hvor Menigheden forsamles om Herren og hans Ord. Ogsaa