389 / 463
71
Endelig i
Sam fundets Samtalesal
læses: „Da faldt Herrens
Ild ned og fortærede Offeret, og alt Folket saa det og faldt
ned paa deres Ansigt og sagde:Herren, han er Gud! Herren
han er Gud!“ (1. Kong. 18).
Uden paa
Kirkemuren
læses, hugget i Granit, Elias’ Bøn
Ira Karmels Bjerg: „Bønhør mig, Herre! at dette Folk maa
vide, at du er Gud“ (1. Kong. 18).
Og endelig under Fremstillingen af Elias’ Himmelfart: „Vi
hige efter vort himmelske Fædreland!“ (Hebr. 11).
Den er saa dejlig, den Eliaskirke, som den staar der, tung
og solid i det ydre, lys og festlig i det indre, — dejlig, ikke
blot for os, som har elsket den op, saa at sige, Sten for’Sten,
men umiddelbart betagende for enhver, der kommer ind i den.
Og nu, da Maalet er naaet, saa Tak, alle I kære Venner,
der hjalp os med Gaver, store og smaa! - Hjælpos nu ogsaa
med ret at prise og takke Gud, at Dagen maa blive een af
hans
Dage, ham til Ære og Lov!
Heiren er
god,
og hans Miskundhed varer evindelig!
A. Fibiger.
Efterskrift.
Tilfejet efter Kirkens Indvielse.
Da jeg har bragt i Erfaring, at der hersker nogen Uklarhed
angaaende Eliaskirkens pekuniære Stilling, vil jeg, for at af
værge Misforstaaelser, gerne oplyse følgende:
1. Paa Kirkefondets Konto skyldes endnu i Byggegrunden
24,000 Kr. For dette Beløb har Kirkefondet udstedt Partial
obligationer å 1000 Kr., af hvilke der udtrækkes to om
Aaret.
2. Kirkens Komité har — som anført i min Artikel i nær
værende Blad for 20. Febr. d A. — „haft den Glæde at
modtage fra Kirkefondet, ¡der jo skal eje Kirken, 10,000 Kr.
som rentefrit Laan. Dette Beløb er taget af den testamen
tariske Gave, der tilfaldt Kirkefondet ved Herredsfoged
Erichsens
Død“.