34 / 180
Indtil de vender hjem
31
og den formodede befuldmægtigede— en værtshusindehaver— iforsøgetpå at
sikreen forladtbolig med indbo, anså de sigikke forpligtede tilatundersøge
viceværtens udsagn om, at ”etudøbt barn henligger ietkøbenhavnsk hospi
tal”.55O m forældrene kunne det kun oplyses, atde nu var iSverige.
Ien anden sag noteredes lakonisk: ”En 18 årigimbecil datter er istilhed
indlagtpå Kommunehospitalet”.Da Socialtjenestensmedarbejder havde sik
retsig,atder blevførtjævnligttilsynmed ægteparrets boligkunne ’Socialtje
nestens medvirken formentlig anses for afsluttet”.56Ietandet tilfældehavde
etægtepar efterladt deres lillepige hos en nabo. Naboen blev nøje instrueret
afSocialtjenesten o m hvad der skullegøres med hensyn tildet flygtede ægte
pars indbo, hvorimod det helt blev overladt tilnaboen at tage sig afbarnet.
Naboen kunne senere oplyse Socialtjenesten om, ”at [familiens] lillepige er
blevethentet d. 10/12 1943 og nu befinder sigiSverige hos forældrene”.57
Såfremt Socialtjenesten havde betragtet det som deres opgave at vareta
ge omsorgen for de efterladte børn, var der faktisk ressourcer tilstede, men
det krævede en anden social instans’inddragelse. I én sag blev alle børnene
ved forældrenes bortrejse f.eks. anbragt via Børneværnet.58Antallet afsager i
det fragmentariskbevarede arkivmateriale efterSocialtjenestensvirkeviser,at
ogsådanske jødiskefamilierpå flugtibetydeligtomfang måtte efterladederes
børn hos venner og bekendte.39
Aktive ofre
Skønt det er indlysende, at Socialtjenestens arbejde opfyldte et behov, gi
ver materialet eftertjenesten også talrige eksempler på, hvordan de forfulgte
selvforsøgte atsikrederes ejendom og ejendele, og o m hvordan de på meget
kort tid skaffede de nødvendige likvide midler tilderes flugt. At ordninger
var etableretihast og ikke altidmed pålideligepartnere, ændrer ikke ved det
overordnede indtryk: De danske jøder var
ikke
passive ofre for besættelses
magtens overgreb. De handlede selv.
Som tidligere omtalt forblev den ’ariske” part af et ægteskab jævnligt i
Danmark foratordne familiensforhold, hvorefterhan ellerhun rejstetilSve
rige for at blive genforenet med ægtefællen. Det kan synes mærkværdigt, at
sådanne ægtefællergjordesiganstrengelserforatbevise,atde varaf”ren arisk
afstamning”,men det kan muligvis skyldes usikkerhed o m Socialtjenestens
motiver og eventuelle relationer tilde tyske myndigheder. Men også sviger
familie,venner, naboer og bekendte lod sigengagere foratsikre, atde flygte-
des forhold blev ordnet på betryggende måde. Faktiskopstod ’bureaukratisk
uro” kun, når flygtningene selvpå bedste vis havde søgt at sikre deres efter
ladte ejendom, ellernår flerepersoner meldte sigmed mundtlig ellerskriftlig
fuldmagt ellergikfejlafhinanden. Mistilliden, derherskede mellem sådanne