35 / 180
32
Sofie Lene Bak
mere ellermindre selvbestaltede værger, skyldtes ofte den hast og forvirring,
hvormed jøderne havde forsøgt at sikre deres interesser hos naboerne, som
ikke vidste, atsagen også blevvaretaget fraanden side.
En svoger tilen flygtetfamiliehenvendte sigf.eks. tilSocialtjenesten med
en bøn om at tage affære ien sag, hvor to naboer havde tømt en lejlighed
for værdier og trods forevisning affuldmagt efterfølgende nægtede at udle
vere genstandene tilsvogeren. Efterhånden som Socialtjenesten dykkede ned
isagen -og de dykkede dybt -blev den mere og mere speget. De to naboer
hævdede således, atde var kommet sammen med familien gennem ni år, og
inden familiens afrejse var de blevet betroet nøgler til lejligheden, og ind
trængende bedt o m at fjerne så meget som muligt fra hjemmet og tage det
tilopbevaring ideres egne lejligheder. Selvvar de to naboer ikke glade for at
imødekomme anmodningen. De var bange for,atdethurtigtvilleblivemed
delt værnemagten, at effekterne befandt sig hos dem. På den anden ville de
gerne hjælpe. Naboerne havde ikke kendt tilSocialtjenestensvirksomhed og
hævdede, atde varglade foratoverlade ejendelene idetoffentligesvaretægt. I
rapporten tilføjedesdet, at ”de indrømmer athave nægtet at udlevere de hos
sig beroende effekter, da de ingen tillidhar til [svogeren],som iøvrigt ikke
var ædru, da han mødte med flyttemanden. Han menes athave nogen hang
tiloverdreven spiritusnydelse, isærefterathans hustru errejst”.
Adskillige personer ifamiliens omgangskreds var imidlertid afden opfat
telse, atde som tak for deres ulejlighed kunne beholde en række afde opbe
varede effekter. Det lykkedes imidlertid Socialtjenestens medarbejder at få
indsamlet størstedelen afbohavet og han forhørte signu hos sinoverordnede
o m man skulleforlange, atsvogeren udleverede de effekter, der var ihans va
retægt, og om man skulle søge politiets hjælp tilat efterlyse en forsvunden
sølvbakke: ”Til karakteristik af [svogeren] skal endvidere anføres, at han ved
bortgangen inviterede personalet på ”en genstand” ien nærliggende bevært
ning og var noget forbavset over, attilbudet ikke blev modtaget”.60
Flygtningene omsatte istorhast deres værdier ellerstillededem ipant for
likvide midler. Der var ofte taleo m store summer. Iet enkelt eksempel over
drog en familiefarmed en proforma kontrakt helesitindbo for3000 kr.mod
etkontant lån på 1000 kr. En mand solgte sinvillafor20.000 kr. En skræd
dermester solgtehele sitindbo for 1200 kr. En anden familie fikkun 500 kr.
kontant forsalgetafderes indbo, mens ’hvad deryderligerevildeindkomme,
skulle indsættes på en bog på [familiens] navn og stå, tilhan på ny kom til
bage”.61 Derudover var sølvtøj, dækketøj og den personlige garderobe ofte
fjernetfralejlighederne.62
Det er bemærkelsesværdigt at se, at de familier, som selv havde nået at
ordne deres forhold før flugten ofte var ringere stillet end de familier, som