36 / 180
Indtil de vender hjem
33
intet havde nået at gøre og hvis bo derfor blev forseglet af Socialtjenesten.
Dels var alindboet og værdierne realiseret- ofte tilen ringe pris- dels blev
lejlighederne ofte genudlejet umiddelbart efter beboernes flugt. Og når So
cialtjenestenlukkede en sagmed henvisning til,atfamilien selvhavde nået at
ordne deres bo inden afrejsen, foretog man sigikke mere isagen.63Det skete
således ien sag iBorgergade, hvor en mand mundtligt havde overdraget sit
skrædderværksted tilen anden handlende igaden for 100 kr. En veninde af
familien, som kontaktede Socialtjenesten, fandt beløbet ’påfaldende”.So
cialtjenestengav kvinden ret: ”1betragtning af,atdet drejersigom brugbare
ting,vilrealisationen utvivlsomt indbringe etbetydeligt beløb”.Alligevelvar
konklusionen: at”derkan dog næppe på detforeliggende foretagesyderligere
» 64
isagen .
Bedre gikdetiettilfælde,hvor Socialtjenestenved en tilfældighedaflagde
besøg ien lejlighed den 12. oktober og her trafægtefællerne ibegreb med at
rejsetilSverige.Ægteparret udleverede etsæt nøgler og Socialtjenestenvend
tetilbagedagen efterforativærksætte den sædvanlige procedure med opryd
ning, registreringog ned- og aflukning. Få dage efterhenvendte en mand sig
tilSocialtjenesten med fuldmagt, der overlod ham ”alt,hvad der stårilejlig
heden”.Manden forklarede ”at han har faetdette bevis den 12.10.1943 om
eftermiddagen, da ægtefællerne ikke ventede nogensinde at vende tilbage.
Manden skal have taltom atsøge tilPolen” (!)Socialtjenesten valgte dog at
fæste lid tilderes aftale med ægtefællerne, ”der intet havde nævnt om over
dragelsen tilHerr [...], og som udtrykte deres glæde over, at Socialtjenesten
villetage sigafderes hjem”.65Ansvaret forparrets ejendele endte således hos
Socialtjenesten.
De betroede værger bestod ialt fra den lokale købmand, som tilfældigt
blev inddraget, tilnaboer, bekendte, kunder, kolleger, svende iforretningen,
venner og ikke-jødisk familie. Langt de fleste sager beretter om sociale net
værk udenfor familiens kreds og fortæller dermed også om de danske jøders
integration idet danske samfund.
De deporterede i Theresienstadt
Socialtjenestenblevogsåetomdrejningspunkt forden førstekontaktog hjælp
tilde jøder, som ikke nåede atflygte,og som derfor blevdeporteret aftysker
ne.Arbejdet indledtes, da man inovember 1943 modtog efterretningfradet
tyske hovedkvarter på Dagmarhus om, atetantalbrevkortvar ankommet fra
Theresienstadt. De tyske myndigheder ønskede, at Socialtjenesten varetog
distribueringen iDanmark og indsamlede post tilde deporterede. Socialtje
nesten tog opgaven på sigog indledte samtidigt forhandlinger om atfastlæg
ge en nærmere fremgangsmåde forafsendelse afpakker tilde deporterede. På